Tesla Model 3 er nu klar til bestilling i Danmark – se priser

Tesla Model 3 er nu officielt klar til bestilling i Danmark - se priser på den nye selvkørende elbil, der beskrives som en elbil til masserne.

Tesla Model 3 er nu klar til bestilling i Danmark – se priser

Du kan nu bestille Tesla Model 3 i dag med levering til marts. Det oplyser Tesla i en mail efter at der har været rygter og skriverier om det i slutningen af 2018.

Teslas topchef, Elon Musk, viste Model 3 frem i april 2016, så der går altså næsten tre år, inden Tesla Model 3 officielt kommer ud på de danske veje. Det var faktisk muligt at forudbestille en Model 3 fra den 6. december i København, men selve bestillingen ville der først blive åbnet op for i slutningen af december, lød det, men det er altså først nu, at Tesla officielt går ud og siger, at der nu er åbnet for bestillinger af den meget omtalte bil.

Se også: Priser på de bedste mobiltelefoner

Pris på Tesla Model 3

Model 3 Long Range dobbelt motor har en pris fra 454.500 kroner, mens Model 3 Performance har en pris, der starter ved 538.900 kroner. Tidligere gik rygtet, at bilen ville være klar til levering til februar 2019, men Tesla oplyser i en mail, at den bliver klar til levering til marts.

Se også: Anmeldelse af mobiltelefoner

 

544 kilometer på en opladning

Begge biler kører på strøm og de skulle kunne køre hele 544 kilometer på en opladning. Det tager cirka 30 minutter at lade op til 270 kilometers kørsel og der skulle være over 10.000 steder rundt om i verden, hvor man kan lade Tesla-biler op.

Tesla har fået meget omtale for de selvkørende muligheder deres biler. Autopilotens sikkerheds- og bekvemmelighedsfunktioner er designet til at hjælpe bilisten med de mest belastende dele af kørslen for at højne sikkerheden og bekvemmeligheden for bilisten. Model 3 leveres som standard med avanceret hardware, der er i stand til at levere Opgraderet Autopilot-funktioner i dag og selvkørende egenskaber i fremtiden. Teslas biler har dog allerede selvkørende funktioner, men der kommer altså flere muligheder til.

Af andre teknologiske muligheder er, at du kan bruge din smartphone som nøgle og få adgang til alle bilens funktioner på en 15-tommer touchskærm.

Se også: Nyheder om Tesla