Test: TDC har verdens hurtigste mobilnet
TDC har nu ord for, at de har ikke bare Danmarks hurtigste mobilnetværk, men verdens hurtigste.
Det er analysevirksomheden OpenSignal, der har testet 97 mobilnet verden over med målinger fra mere end 330.000 brugere. OpenSignal har ganske enkelt registreret de internethastigheder der har været i alle verdens 4G-mobilnetværk og med en gennemsnitshastighed på over 27 Mbit/s kommer TDC’s nye 4G-netværk ud som en klar nummer 1.
”TDC har investeret så massivt i mobilnettet det sidste års tid, at jeg faktisk ikke er så overrasket. Det bekræfter, hvad vi selv kan se, både når nettene bliver testet, men også i kundernes adfærd på nettet. I takt med at vi har opgraderet nettet, er dataforbruget bare eksploderet”, fortæller koncerndirektør i TDC Operations Peter Schleidt, der har det øverste ansvar for TDCs mobilnet.
Læs også: TDC’s nye mobilabonnementer er fleksible og overskuelige
“Tak til Huawei”
Peter Schleidt retter også en tak til Huawei, der er stået for udbygningen af TDC’ netværk siden marts 2014.
Her under kan du se top 10 resultaterne fra OpenSignals undersøgelse for hvert enkelt selskab. Det oplyste Mbit/s-tal er den gennemsnitlige hastighed, der blev målt.
1. TDC (Danmark) – 27,5 Mbit/s
2. Vodafone (Spanien) – 23,6 Mbit/s
3. Singtel (Singapore) – 22,8 Mbit/s
4. SGP-M1 (Singapore) – 21,2 Mbit/s
5. Free (Frankrig) – 20,8 Mbit/s
6. T-Mobile (Holland) – 20,6 Mbit/s
7. DNA (Finland) – 20,6 Mbit/s
8. Orange (Frankrig) – 18,4 Mbit/s
9. Chungwa Telecom (Taiwan) – 18,4 Mbit/s
10. Taiwan Mobile (Taiwan) – 18,2 Mbit/s
Her under kan du se resultaterne for hvert land:
1. Singapore – 24 Mbit/s
2. Chile – 20 Mbit/s
3. Danmark – 20 Mbit/s
4. Spanien – 18 Mbit/s
5. Ungarn – 16 Mbit/s
6. Frankrig – 16 Mbit/s
7. Finland – 16 Mbit/s
8. Taiwan – 16 Mbit/s
9. Schweiz – 15 Mbit/s
10. Australien – 15 Mbit/s