Salget af high end telefoner stiger – billige telefoner mister markedsandele
Vi har hørt det et stykke tid nu, at smartphone-salget generelt er for nedadgående sammenlignet med tidligere. Det gælder dog ikke topmodellerne, der tværtimod sælger bedre. 18 procent i stigning kunne de indkassere i 2018.
iPhone står for den største stigning
Der står Apple skrevet på størstedelen af den stigning, der har nuppet omkring halvdelen af det globale salg af toptelefoner.
De tal kan undre lidt, da salget af iPhone generelt har været faldende og de fleste iPhones ligger prismæssigt i high end segmentet. Så sent som i forgårs kunne Apple for eksempel også notere et fald i iPhone-omsætningen på 15 procent.
Den anden halvdel står der naturligvis Android på, og her ligger Samsung i front fulgt af Huawei og en række andre kinesiske producenter.
Se også: Find de bedste mobiltelefoner
Mate 20, P20 Pro og OnePlus i Indien
Ser man specifikt på Android-salget, er det Huawei, der er steget mest med sine Mate 20 og Pro 20-modeller. Huawei er steget imponerende 97 procent og har nu 10 procent af segmentet. OnePlus er blevet et hit i Indien, hvor de står bag landets rekordhøje salg af topmodeller.
En anden interessant detalje i sammenhængen er, at der nu er nok nye mobiler i prisklassen over 800 dollars, at de kan have sin egen kategori. I det lille segment står Android kun for 20 procent af salget. De 20 procent består i stor stil af Samsungs Galaxy Note 8 og Note 9.
I den billigere del af topmodellerne, dem der koster mellem 400 og 600 dollars, er det OnePlus der styrer. Det største antal topmodeller finder man i netop dette segment, så det er godt gået af OnePlus.
Se også: Priser på smartphones
Billig telefoner faldt med 10 procent
Blandt de billigere telefoner, dem der koster 200 dollars eller mindre, gik det knap så godt. 10 procent faldt markedet i forhold til året før, og det er dette segment, der er skyld i det generelle fald på 3 procent på verdensplan.
Segmentet over telefoner til en pris mellem 200 og 400 dollars, oplevede en stigning i salget på 1 procent i forhold til sidste år.
Se også: Test af de bedste mobiltelefoner
Ny trend: Beholder mobil i længere tid, men betaler gerne mere
Resultaterne af denne undersøgelse stemmer godt overens med CIRPs tidligere rapporter, der også har fundet, at forbrugerne i dag beholder sine telefoner i længere tid, før de skiftes ud. Det betyder også, at mange er villige til at bruge lidt flere penge på en telefon, der føles fremtidssikret.
Forbrugerne er da heller ikke helt ude at cykle med deres bedømmelse af telefonerne. De telefoner, der kommer på markedet i dag, er kraftfulde maskiner, der i mange tilfælde er mindst lige så gode som billigere laptops. Der er også flere og flere, der dropper computeren og kun har en smartphone. Dette gælder især på udviklingsmarkeder, hvor den digitale infrastruktur stadig er under udvikling.
I en tid, hvor vores smartphone altså får en mere og mere central rolle for os, vil vi gerne beholde den så længe som muligt i stedet for at skulle skifte ud og sætte os ind i en ny. Derfor er mange også villige til at reparere sin telefon, hvis den går i stykker i stedet for at købe en ny.
Denne udvikling forventes at fortsætte den kommende tid, især hvis mobilproducenterne også fortsætter med at sende dyrere og dyrere topmodeller på markedet. Har man brugt 7.000-8.000 kroner på en mobil, vil man gerne beholde den i mere end et år.
Se også: Nyheder om smartphone salg
Seneste nyt om emnet
Siden vi bragte denne historie er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen fandt det relevant at følge op på temaet. 29/1/2019 fik historien nyt liv med artiklen om Top 20 Liste: Mobilproducenter der oftest opdaterer deres mobiltelefoner – Du kan læse det videre forløb her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt i sagen..