Totalforbud mod brug af mobiltelefoner i franske skoler

Det franske parlament har vedtaget ny lov, der forbyder brug af mobiltelefoner på alle franske skoler - også danske forældre ønsker at forbyde mobiltelefoner på skoler.

Totalforbud mod brug af mobiltelefoner i franske skoler

Franske skoler har indtil nu haft muligheden for at sige nej tak til mobiltelefoner, men det har været op til den enkelte skole at benytte sig af muligheden. Det bliver ændret for fremtiden, da et nyt lovforslag, der forbyder mobiltelefoner i de franske skoler, er blevet vedtaget

 

Forbud mod mobilbrug på franske skoler

Det oplyser Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i et tweet og franske medier har også bekræftet det. Den nye lov var ventet, da der i forvejen var flertal for den – loven kaldes i øvrigt for ‘detox-metoden’, hvilket understreger et akut behov for at der skete noget på området. Formentlig er mobilen en lige så stor distrahering for læring i Frankrig som i mange andre lande, hvor mobilens tilstedeværelse på skolen og i særdeleshed i klasseværelset har været heftigt diskuteret.

 

Den franske undervisningsminister Jean-Michael Blanquer har tidligere udtalt, at hvis man ikke kan læse, skrive, tælle respektere andre og arbejde sammen, så kan man heller ikke finde ud af at bruge ny teknologi.

Det er dog ikke kun for læringens skyld, at mobiltelefoner skal forbydes i skolerne, også adgang til pornografi og vold samt digital mobning på mobilen har været en af årsagerne til, at elverne nu ikke længere må benytte mobilen på de franske skoler.

Se også: Gode mobiltelefoner til børn

 

Også stort flertal for mobilforbud i Danmark

I Danmark er der faktisk også ønske om at mobiltelefoner kommer ud af klasselokalet, i hvert fald blandt forældre. I en måling tidligere på året foretaget af Megafon for Politiken og TV 2 svarede 8 af 10, at de ønsker et forbud mod mobiltelefoner på de danske skoler. Ifølge organisationen Skole og Forældre afspejler målingen en ny tendens i befolkningen, hvor mobilen i højere grad bliver opfattet som et forstyrrende element.

 

Mange danske børn får i øvrigt deres første mobil, når de er 8 år.

Se også: Nyheder om mobilbrug i skoler