Trådløs opladningsstandard får navnet AirFuel

Nu har alliancen, der tilbyder et alternativ til den trådløse opladningsstandard Qi, fundet sig et navn.

Trådløs opladningsstandard får navnet AirFuel

Trådløs opladning er i den der spændende fase, hvor der findes flere forskellige standarder, det ville være bedre, hvis der kun var en, og det er endnu ikke åbenlyst, hvilken det i så fald skulle være.

Standarden Qi, udviklet af Wireless Power Consortium, har dog opnået et tilstrækkeligt momentum, så de andre konkurrenter besluttede sig for først at blive to, derefter en alliance.

Denne alliance, en sammenslutning af The Alliance for Wireless Power og Power Matters Alliance, har nu taget det mere catchy navn AirFuel Alliance. De vil også kalde deres standard AirFuel.

AirFuel Alliance har 195 selskaber som medlemmer, men mange af dem, for eksempel Samsung, microsoft og Qualcomm, er også medlemmer i Wireless Power Consortium. Noget, der naturligvis gør det lettere for selskaberne, uanset hvad standarden ender med at blive, men ikke gør det lettere for forbrugerne at vælge hest.

Det er ingen planer om at slå Qi og AirFuel sammen til én standard, men visse mobiler, som Samsung Galaxy S6, understøtter mere end en standard.