Trods Covid-19 vil MWC åbne for 50.000 besøgende

Mobile World Congress 2021 i Barcelona bliver afviklet med 50.000 deltagere trods COVID-19. Messen giver folk håb, siger direktør.

Trods Covid-19 vil MWC åbne for 50.000 besøgende

Den sidste store elektronikmesse, der blev afholdt inden udbruddet af Corona, var CES 2020. Som vi nok alle husker, begyndte coronavirusset at sprede sig i december 2019, og CES kunne have forårsaget en stor spredning i Las Vegas. MWC skulle have fundet sted i februar 2020 men blev aflyst helt på grund af pandemien.

Mobile World Congress kan give folk håb igen midt i COVID-19

Mobile World Live fortæller, at direktøren for GSM Association, der står bag den årlige MWC-messe, har tænkt sig at afholde messen i fysisk form i år. John Hoffman, CEO for GSMA Limited mener, at det giver folk en smule håb at afholde disse shows, fordi de får mulighed for at komme væk fra følgerne af Covid-19 og vende tilbage til noget normalt.

MWC har to shows – et i Barcelona, der sædvanligvis finder sted i februar, og et i Shanghai, der finder sted om sommeren. Sidste år meddelte GSMA, at Barcelona-messen ville blive flyttet til juni eller juli. MWC Shanghai skal imidlertid løbe af stablen næste uge.

I Kina har intensive test og vaccinationer hjulpet landet med næsten at være tilbage til normalen. Som Hoffman siger, så er Kina blevet en boble, der er beskyttet mod udbrud på grund af restriktionerne, landet har indført. MWC Shanghai forventer at byde 20.000 besøgende velkommen, hvilket er et reduceret antal fra de 60.000, der var på messen i 2019.

Se også: Bedste priser på smartphones

MWC i Barcelona for halvt blus

”Når det kommer til Barcelona, bliver det lidt anderledes, det er den store messe. Covid-krav mindsker vores capacitet. Vi kommer ikke til at have 110.000 personer, med rejserestriktioner, testskapacitet og ensrettet trafik gennem messen, er det umuligt.”

Besøgende ved Barcelona-messen skal kunne fremvise en negativ Covid-19-test, der er højst 72 timer gammel, for at kunne komme ind. Det bliver også muligt at teste sig ved indgangen. GSMA vil benytte et ”berøringsfrit miljø”, så man kan registere sig uden at røre ved noget.

I stedet for de mere end 100.000 besøgende, messen plejer at have, forventer Hoffman, at der bliver tale om et reduceret antal besøgende på 50.000 personer.

Selv med restriktioner, er der risiko for, at virusset spreder sig. På nuværende tidspunkt gælder der stadig rejserestriktioner i Europa og USA. Håbet er, at vaccinen effektivt kommer til at bekæmpe spredningen af virusset.

Mobil.nu plejer at være på MWC i Barcelona, men i år bliver det formentlig

Se også: Nyheder om MWC