TSMC stopper produktionen til kinesisk selskab pga. USAs restriktioner
Taiwan Semiconductor Manufacturing Company, TSMC, har stoppet produktionen af avancerede chips for det kinesiske start-up Biren Technology for at sikre, at de følger de amerikanske sanktioner. Det forklarer anonym kilde tæt på selskabet i følge Bloomberg.
Beslutningen hænger sammen med offentlig information om, at Birens produkter er bedre end Nvidias A100-chips, der lige nu er udelukket fra det kinesiske marked, fortæller kilden.
Birens flagskibe, BR100 og BE104, er designet meget lig de grafiske chips, som Nvidia og Advanced Micro Decices (AMD) har udviklet til AI-brug og bliver brugt til at træne AI-modeller og -algoritmer. Det gælder blandet andet computer vision, behandling af naturligt sprog og samtale-AI.
Se også: Hvad laver tech-selskaberne?
Stopper samarbejde for en sikkerhedsskyld
TSMC er ikke nået frem til en endelig konklusion om, hvorvidt Birens produkter ligger indenfor eller udenfor rammerne for de amerikanske restriktioner, men selskabet har alligevel besluttet at standse produktionen for nu, siger kilden.
Biren er en af Kinas mest lovende designere af halvledere, og har selv tidligere konkluderet, at deres AI-chips produceret af TSMC ikke falder ind under de seneste amerikanske restriktioner. Det skyldes, at specifikationerne for selskabets produkter ikke stemmer overens med kriterierne for amerikanernes bestemmelser.
En repræsentant for TSMC siger, at selskabet lever op til alle de relevante regler men ønsker ikke at komme med yderligere kommentarer. Biren havde heller ikke umiddelbart nogen kommentarer.
Se også: Telefoner med hurtig brugerflade
Vil begrænse teknologi der kan bruges militært
Biren ses som en mulig lokal konkurrent til Nvidias grafiske chips, der har meddelt, at de ikke længere kan sælge deres mest avancerede AI-produkter i Kina.
De amerikanske sanktioner er udformet, så de skal begrænse Kinas udvikling af teknologi, der kan være til hjælp for militæret, og ser ud til at forhindre adgang til avanceret produktion.
US Commerce Department’s Bureau of Industry and Security (BIS), det spiller en stor rolle, når det kommer til at udforme og opretholde kontrol af eksport, annoncerede restriktionerne for halvledere den 7. oktober.
Se også: Priser på telefoner
Forventer alle overholder eksportkontrol
“BIS kan ikke kommentere virksomhedsspecifikke handlinger, men vi forventer, at alle virksomheder overholder eksportkontrollen”, sagde en talsperson i et svar til en tidligere henvendelse fra Bloomberg om TSMCs forretningsforhold med Biren.
TSMC, verdens største kontraktproducent af chips, retter sig efter alle relevante regler og vil fortsætte med at hjælpe alle kunder rundt om i verden, understreger selskabets CEO, C.C. Wei.
Se også: Nyheder om IT, tele og tech