Vigtig Uber-afgørelse i dag i Danmark

En række Uber-chauffører er tidligere blevet idømt bøder for at køre piratkørsel - dommen blev anket og i dag falder der afgørelse i første ankesag - den kan få stor betydning for Uber i Danmark.

Vigtig Uber-afgørelse i dag i Danmark

Lige siden Ubers indtog i Danmark har selskabet været genstand for en masse ballade. Taxabranchen og en række politikere mener, at Uber-chaufførerne bedriver ulovlig taxikørsel og at Uber ikke er underlagt samme vilkår som taxa-branchen.

Uber mener, at de faciliterer en samkørselsordning, som private kan benytte sig af og derfor kan de ikke kategorises som et taxaselskab.

Se også: Guide til de bedste mobiltelefoner

 

Uber-afgørelse i første ankesag 

I sommer idømte Københavns Byret dog seks Uber-chauffører bøder på mellem 2.000-6.000 kroner for ulovlig kørsel, men de sager blev anket og i dag falder der så afgørelse i første ankesag, mår Østre Landsret tager stilling til sagen.

Afgørelsen kan få stor betydning for kommende sager og for Uber i Danmark. I følge Berlingske vil anklagemyndigheden nemlig også overveje at køre sag mod selskabet selv og ikke kun chaufførerne.

Der skulle falde afgørelse i sagen i dag klokken 12.

Se også: Nyheder om Uber