Uber skal betale bøde på knap 190 millioner kroner til 25 millioner Uber-kunder
Uber kalder sig selv for en ‘samkørselstjeneste’, der formidler kontakten mellem private folk, der gerne vil have et lift og betale for det og så folk der gerne vil køre folk rundt og tjene nogen penge på det. Taxa-branchen verden over mener til gengæld, at der er tale om decideret taxakørsel og at de betingelser og forhold, som Uber opererer under er ulovlige.
Nu skriver flere medier, at det amerikanske selskab står til at må betale en stor bøde for vildledende oplysninger om det, som selskabet kalder for Sikker Kørsel.
Se også: Populære mobilabonnementer
Sikker kørsel – uden sikkerhedstjek
Kunderne betaler nemlig et gebyr på 1 eller 2,5 dollar for Sikker Kørsel – Sikker Kørsel dækker over, at Uber har lavet baggrundstjek af chaufførerne, inden de får lov at blive Uber-chauffør. Dette for at sikre en form for kontrol med chaufførerne, så kunderne kan være trygge ved at praje en Uber-bil.
Problemet er bare, at Uber tilsyneladende ikke har foretaget disse baggrundstjek og at begrundelsen for gebyret dermed har været vildledende.
190 millioner kroner til 25 millioner kunder
Derfor skal Uber nu betale en bøde på 28,5 millioner dollars, knap 190 millioner kroner. Selve gebyret fjernes dog ikke, skriver Bloomberg, det bliver bare ændret til at være et bestillingsgebyr. Pengene fra bøden, som seslakbet skal betale, fordeles på 25 millioner Uber-brugere.
Se også: Nyheder om Uber