Uber-chauffør har 6-7 personer til at køre for sig – Dansk Folkeparti undrer sig over politiet intet gør
Det danske politi har kendskab til flere eksempler på Uber-partnere (som Uber kalder de chauffører, der kører for Uber), der låner biler ud til andre til Uber-kørsel mod betaling.
Det skriver Fagbladet 3F.
Se også: Taiwan vil have hjælp fra Apple og Google til at stoppe Uber
Uber-vognmænd huserer i Købehavn
Blandt andet skulle en herboende kinesisk statsborger have op mod syv personer til at køre sine seks biler for sig i Danmark. Disse personer agerer reelt set vognmænd, der betaler et beløb af de penge, som de tjener på at køre og de får dermed en timeløn, der ligger under det beløb, som Uber har sat.
Københavns Politi har to gange stoppet biler, der er kørt af forskellige personer, hvor de blev sigtet for Uber-kørsel.
Transportordfører for Dansk Folkeparti, Kim Christiansen, understreger over for Fagbladet 3F, at det ikke er lovligt at lade andre køre for sig på denne måde uden en vognmandstilladelse og kalder det moderne rufferi. Kim Christiansen undrer sig i øvrigt over, at politiet ikke slår hårdere ned på dette.
Se også: Bedste tilbud på mobilabonnement med 10 GB data
Uber: Vi skaber nye økonomiske muligheder
Da Fagbladet 3F forelægger sagen for Uber, svarer selskabet, at de er en betydningsfuld nettobidragsyder i den lokale økonomi og skaber nye økonomiske muligheder for tusindvis af mennesker i de byer, hvor de opererer.
Se også: Nyheder om Uber