De største ulemper ved Chromebooks kan gøre dem ubrugelige for nogle brugere
De fleste Chromebooks med Googles styresystem til computere, Chrome OS, er så gode, at de sagtens kan dække manges computerbehov i dag, selvom de er forbløffende billige.
Men der er også ulemper ved Chromebooks, som kan være så store, at der er nogen, der ganske enkelt skal holde sig langt fra dem. Dem kan du høre mere om i videoen øverst i artiklen.
Se også: De største fordele ved Chromebooks
De største ulemper ved Chromebooks
Den største ulempe er, at de meget sjældent er særlig kraftfulde hvad angår processorkraft og RAM samt indbygget hukommelse. Derfor vil folk, der arbejder med tunge layoutprogrammer og billed- og videoredigering blive rigtig frustrerede over at arbejde med en Chromebook.
Når vi taler processorkraft og RAM, eller mangel på samme, så vil gamere også blive meget skuffede over at få en Chromebook. Spil som Modern Combat, Grand Theft Auto og World of Warcraft findes enten ikke til Chromebook eller også vil de blive afviklet med ekstremt ringe kvalitet.
En fordel ved Chromebook er prisen – Chromebooks er ofte virkelig billige – men den lave pris smitter også af med et par andre ulemper.
Materialerne, som denne type computere er bygget med, er ofte ikke særlig gode og tastaturerne har heller ikke nødvendigvis sådan noget som bagbelyste taster.
Se også: Sammenlign pris på smartphones
Fordele vs ulemper ved Chromebooks
Chromebooks er generelt rigtig gode for dem, der skal have adgang til nettet, skrive i og oprette dokumenter, streame musik og tv-serier og så videre.
Professionelle med store krav til hardware og software samt gamere skal kigge sig om efter andre typer af computere med større processorkraft, flere RAM, mere hukommelse og større skærme. For mange vil Chromebooks derfor være rigtig gode, men for nogle vil de være decideret ubrugelige.
Det er HP Chromebook 13, der ses i videoen.
Se også: Nyheder om Chromebook