Underskriftindsamling: Uber beder om din hjælp så de kan blive i Danmark

Uber opfordrer danskerne til at deltage i underskriftindsamling, der skal få politikerne til at indse, at et Danmark uden Uber ikke går.

Underskriftindsamling: Uber beder om din hjælp så de kan blive i Danmark

En ny politisk aftale for taxalovgivningen kan koste Ubers eksistens i Danmark. Det er der nok en del, der faktisk er glade for, men der er også mange, der sætter stor pris på Uber og den måde, tjenesten har ændret måden at komme fra A til B på.

Den nye aftale indebærer blandt andet, at der skal være taxameter i bilen, der skal være sædefølere i bilen og taxaselskaberne må kun benytte sig af to takster – en til kørsel om dagen og en til kørsel om aftenen og i weekenden.

Se også: Find bedste pris på telefoner

Ny taxalovgivning strider mod Ubers forretning

Alle disse sager strider i mod Ubers forretning og Uber har sagt, at de er ekstremt skuffede over den nye aftale og kalder den et teknologisk tilbageskridt for Danmark.

Uber mener, at kravene er unødvendige, fordi de allerede har teknologi med bedre og billigere løsninger for chauffører og passagerer – og med fuld gennemsigtighed, når det gælder indberetninger til skat. Uber opfordrer derfor, at danskerne fortæller politikerne, at “du ikke vil acceptere et Danmark uden Uber”.

Det kan du gøre ved at deltage i en underskriftsindsamling for Uber: “Sig NEJ til et Danmark uden Uber”. Det kan du gøre her.