Undersøgelse: Emojis får dig til at virke mere venlig og imødekommende på jobbet

Undersøgelse viser, at 78 % af emoji-brugerne mener, at man fremstår mere sympatisk og oprigtig på jobbet, hvis der kommer en emoji med i e-mailen.

Undersøgelse: Emojis får dig til at virke mere venlig og imødekommende på jobbet

Hvis man hidtil har holdt sig tilbage med emojis på arbejdet, så bør man genoverveje dette. Adobes nylige Emoji Trend Report afslører nemlig, at hele 78 % af emoji-brugerne mener, at man fremstår mere sympatisk på jobbet, hvis der kommer en emoji med i e-mailen.

 

Emojis får folk til at fremstå mere sympatiske og oprigtige på jobbet

Hvad der udadtil virker som en komisk måder at udtrykke sig selv på, så er emojis blevet en vigtig del af manges måde at kommunikere på. Nogle synes, det er plat med en emoji i beskeder, man sender til hinanden, men de fleste synes det er hyggeligt og sjovt. Især på arbejdspladsen ser det ud til, at emojis har mere betydning, end man lige går og tror.

Ifølge den første udgave af Adobes Emoji Trend Report, der kigger nærmere på 1.000 amerikanske emoji-brugeres adfærd og oplevelser, svarer ikke mindre end 78 % af deltagerne nemlig, at man fremstår mere behagelig og sympatisk, hvis man bruger emojis i arbejdssammenhæng.

Den positive opfattelse stopper ikke blot ved, at man som medarbejder, kollega eller forretningsforbindelse fremstår mere venlig og åben. 63 % af deltagerne siger, at man virker mere troværdig, hvis man bruger emojis, ligesom 74 % også mener, at det får feedback til at fremstå mere oprigtig.

Se også: Guide til billig mobilpakker

 

Prøv dig frem inden du sender hele emoji-alfabetet

Før man kaster sig ud i at kaste emojis ud til højre og venstre på arbejdet, er det dog vigtigt at få afstemt forventningerne mellem emoji-afsender og -modtager, siger Imran Afzal, der er marketingchef hos Adobe.

“Det er tydeligt, at emojis efterhånden spiller en stor rolle i forhold til, hvordan vores venner, familie og ikke mindst kollegaer opfatter os, og at de kan bruges til forme vores image positivt. Men ligesom så mange andre måder at udtrykke sig på, så er det vigtigt, at modtageren også godtager måden, hvorpå emojis bruges til at kommunikere. Så i starten er der muligvis en fordel i at prøve sig frem en smule, før man kaster sig hovedkulds ud i emoji-alfabetet med cheferne,” siger Imran Afzal.

En emoji blev i øvrigt kåret til Oxford Dictionarys årets ord i 2015, nemlig den, der hedder “Ansigt med glædestårer” (Face with tears of joy).

emoji 2015 ord oxford dictionary tears of joy

Se også: Nyheder om emojis