Undersøgelse: iPhone giver succes på dating-appen
Den almene opfattelse af datingapps er, at de er ret overfladiske, da det første kriterium, man vælger ud fra, er udseendet. Men det stemmer tilsyneladende ikke helt, for der er åbenbart også andre ting, der kan spille ind på succesraten. Nemlig hvilken slags smartphone eller smartwatch, man har.
Apple-enheder gør folk mere attraktive
Ja, det lyder mærkeligt, men ifølge en interessant ny undersøgelse foretaget af CompareMyMobile kan mærket på din smartphone have en finger med i spillet, når det gælder chancen for at få en date på en dating-app.
Undersøgelsen kom frem til, at brugere med en Apple-enhed i deres profiler blev fundet 76 procent ”mere attraktiv” end dem med andre mærker eller platforme.
For eksempel fik brugere med en iPhone flere swipes til højre, mens brugere med Apple Watch blev 61 procent ”mere attraktive”. AirPods gjorde sin ejer 41 procent mere attraktiv.
Se også: Find bedste abonnement til singler
Samsung mindre attraktiv – Blackberry direkte frastødende
Samsung-brugere havde ikke lige så meget held i sprøjten. Kun 19 procent fandt Samsung-brugere mere attraktive. Har man en BlackBerry, er det ifølge undersøgelsen en god idé at gemme den langt væk. Den havde nemlig en negativ påvirkning på 74 procent.
Hvad pointen med alt dette er, kan vi ikke helt finde ud af, men hvis det ikke går så godt på datingappen, kan det være en god idé at finde et billede af iPhonen frem.
Se også: Nyheder om tech og mennesker