Undersøgelse: Facebook vælges fra som nyhedskilde
De seneste mange år har flere og flere benyttet Facebook som deres primære kilde til at hente nyheder om stort og småt, men på det seneste ser det ud til, at det begynder at vende for Facebook – formentlig i kølvandet på de mange skandaler, der har kørt om selskabet og det sociale medie i medierne.
Færre bruger Facebook som nyhedskilde
En undersøgelse fra Oxford Universitys Reuter Institute har vist, at antallet af folk, der får deres nyheder fra Facebook på globalt plan er faldet med 6 procent siden 2016. I stedet får flere og flere deres nyheder fra WhatsApp og lignende besked-apps.
Fra 2017 til 2018 er den aktive nyhedssøgning på Facebook desuden faldet med 9 procent. Det kan have at gøre med Cambridge Analytica-skandalen, der rullede i begyndelsen af 2018. Det er spændende resultater, der også overrasker lidt. Det er dog ikke noget større problem for Facebook, for de står også bag WhatsApp.
Med i undersøgelsen har der været 74.000 personer fra 37 forskellige markeder. Man kan derfor ikke sige, at undersøgelsen er helt skudsikker, men den viser alligevel et stort fald for Facebook, samt altså en fremgang for WhatsApp.
Se også: De bedste mobiltelefoner
Mere nyhedsstof end nyhedskilde
I stedet for at være nyhedskilde har Facebook desuden været nyhedsstof i stadig større grad, især efter præsidentvalget i USA i 2016. Efter valget kom det frem, at et antal russiske boots havde lavet Facebook-sider og via dem spredt fake news for at påvirke valget.
Det skete ganske vist ikke kun på Facebook, men da Cambridge Analytica-skandalen ramte, blev det vand på samme mølle. Skandalen afslørede, hvordan millioner af brugeres information var blevet videregivet til analyseselskabet og brugt til at støtte Donald Trump i valgkampen. Cambridge Analytica har haft fingrene med i lignende sager tidligere, men Donald Trump er den nyeste på listen, og måske også den mest kontroversielle.
Denne nye undersøgelse viser altså, at folk er begyndt at vende sig mod andre kilder for at få deres nyheder. Det gør de for at føle, at de kan stole på ægtheden i nyhederne.
Se også: Nyheder om Facebook