På langt sigt kan USAs blacklist af kinesiske virksomheder blive kæmpe problem for USA

Det kan blive et gevaldigt selvmål for USA, når de blacklister kinesiske virksomheder - det vil nemlig få Kina til at fremskyde processen med at blive uafhængige af USA, lyder det.

På langt sigt kan USAs blacklist af kinesiske virksomheder blive kæmpe problem for USA

Mens USA hæver tolden på kinesiske varer og blacklister kinesiske selskaber, så de ikke må købe og bruge vigtig amerikansk teknik, så reducerer Kina skatten for virksomheder, der arbejder med software og processorer. Indkomstskatten vil være nul i to år og blive halveret fra 25 til 12,5 de næste tre år – dette træk kommer i kølvandet USA nye massive toldmur mod Kina.

 

Skattelettelser skal gøre kinesiske virksomheder mindre afhængige af USA

Og det kan ende med at blive et kæmpe problem og et kæmpe selvmål, når USA lægger så massivt pres på kinesiske virksomheder, som de blandt andet gør med Huawei, lyder det fra analytiker, der ønsker at være anonym, over for den kinesiske avis, Global Times.

De fleste af de produkter, der samles i Kina, benytter processorer og chips fra virksomheder i USA, Japan og Taiwan, men ved at lempe på indkomstskatten for kinesiske virksomheder, der arbejder med netop udvikling af processorer og chips, kan Kina fremskynde processen med at blive mere uafhængig af produktionen og udviklingen af denne type teknologi i andre lande. Denne type skattelettelser vil gøre det endnu mere interessant for virksomheder at producere disse nødvendige dele til elektroniske produkter og samtidig vil det øge interessen for investeringer udefra, vurderes det.

Se også: Find bedste pris på smartphones

 

Forbud mod kinesiske virksomheder kan blive genvaldigt selvmål

USA presser ganske enkelt Kina til dette tiltag, lyder det fra analytikeren, for at forhindre et lignende pres fra USA fremover og det kan betyde et stort tab for amerikanske virksomheder, der arbejder inden for området, hvis disse virksomheder på et tidspunkt ikke længere kan sælge deres produkter til kinesiske virksomheder. Samtidig vil det også give USA et våben mindre at føre sig frem med i en handelskrig mod Kina.

Når Kina ønsker at løse et problem, bliver det som regel løst og det er kun et spørgsmål om tid, inden det sker, slås det fast i avisen.

Se også: Nyheder om Kina vs USA