USA’s handelsrestriktioner rammer kinesiske SMIC
USA tøvede ikke i spørgsmålet om at blokere al handel med Kinas største chipproducent. Både Reuters og Wall Street Journal kan fortælle, at det amerikanske handelsministerium har tilføjet Semiconductor Manufacturing Corporation (SMIC) til deres Entity List.
USA blokerer for handel med kinesiske SMIC
Dermed blokeres al handel mellem amerikanske leverandører og det kinesiske selskab. For at kunne handle med SMIC skal de amerikanske selskaber have en særlig tilladelse og dem forventes der ikke at blive udstedt mange af.
Handelsministeriet begrundede beslutningen med bekymring for, at SMICs teknologi kan bruges af det kinesiske militær. En af USA’s forsvarsentreprenører, SOS International, påstår at selskabet har samarbejdet med et af de største forsvarsselskaber i Kina. Samtidig menes universitetsforskere med koblinger til militæret at have designet projekter baseret på SMIC-teknologi.
Det amerikanske handelsministerium har ikke kommenteret sagen, men meddelte Reuters, at de konstant overvåger og vurderer mulige trusler mod USA’s sikkerhed og udlandspolitik.
Se også: Intel får tilladelse til at handle med Huawei
Afviser beskyldninger
Det hele lader dog til at have været lidt af en overraskelse for den kinesiske virksomhed. EN talsperson for selskabet fortalte, at de ikke har modtaget noget officielt om restriktioner og benægtede at have nogen som helst form for kobling til militæret. SMIC tilbyder chips og tjenester ”udelukkende til civile og kommercielle slutkunder og slutformål.” fortalte talspersonen.
SMIC er blot det andet topselskab, der er havnet på listen efter Huawei. Påvirkningen af forbuddet bliver ikke tydeligt, før det står klart hvem, om nogen, der får licens til alligevel at kunne handle med dem. Det kan dog blive en reel mavepuster for det kinesiske selskab.
Se også: Sammenlign priser på telefoner
Forbud kan ramme Huawei
Det kan blive sådan, at SMIC må benytte sig af teknologi, der ikke har kobling til USA, når de vil opgradere produktionen eller vedligeholde hardware. Samtidig er der ingen garanti for, at den nødvendige teknologi findes på markedet.
De kan havne i en situation, hvor alle konkurrenter har adgang til et bredere udbud af udstyr. Desuden kan det påvirke andre selskaber, der er afhængige af SMIC.
Huawei har for eksempel brug for SMIC for at kunne producere Kirin-chips til sine telefoner, især efter at have mistet samarbejdspartnere som TSMC. De kan dermed havne i endnu mere modvind, hvis SMIC ikke kan levere det forventede efter disse nye restriktioner.
Se også: Nyheder om USA vs Kina
Historien forstsætter
Siden vi kørte denne historie er der kommet nyt om sagen. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. 24/9/2020 blev sagen bragt videre med artiklen Tysk Huawei-udspil får ingen afgørende betydning for Danmark – Du læser den her. Seneste højaktuelle stof om “teknologi” finder du i denne spalte..