Undersøgelse viser, at flere mænd end kvinder snager i partnerens telefon og sociale medier

Langt flere mænd end kvinder kender partnerens kodeord og mænd smugkigger også mere end kvinder i partnerens mobil eller profil på sociale medier - og der ledes efter tegn på utroskab.

Undersøgelse viser, at flere mænd end kvinder snager i partnerens telefon og sociale medier

I USA har gadget-genbrugssitet BankMyCell gennemført en undersøgelse blandt næsten 1.700 amerikanere i alderen 18-35 år. Den viser, at flere mænd end kvinder går igennem sin partners telefon og sociale medier. Samtidig er kvinderne mere tilbøjelige til at give andre lov til at se i deres telefon, hvis de bliver spurgt.

Statistisk vil flere kvinder end mænd dog finde noget i telefonen, der ikke burde have været der.

 

70% af mændene har snaget i partnerens mobil og profil på sociale medier

Der er jo ingen tvivl om, at smartphonen er med os, hvor vi end går og står, og vi bruger den hele tiden til stort set alt. Når det kommer til folk i relationer, er der dog et andet perspektiv, der gør sig gældende, nemlig hvor privat ens telefon er.

Kender kæresten ens kodeord? Har personen fri adgang til ens sociale medier, eller logger man ud? Den slags kan jo skabe gnidninger og mistro.

Ser vi på undersøgelsen her, viser den, at næsten 70 procent af de mandlige deltagere har smugkigget i deres partners telefon, mens det er 47 procent af kvinderne, der har kigget. Næsten 40 procent af mændene har gjort det uden at have fået lov, mens det tal kun var 24 procent for kvinderne.

Se også: Priser på mobilpakker

 

50 % af mændene kender partnerens kodeord

Som nævnt er de fleste kvinder villige til at lade deres partnere kigge i telefonen, hvis de spørger, og det er mændene sådan set også. Der er dog færre kvinder, der kender deres partneres kodeord.

50 procent af mændene kan komme ind i partnerens telefon, mens det kun er 33 procent af kvinderne.

Se også: Find billige mobiltelefoner

 

Har partneren været utro?

Hvad er det så, man kigger efter? Nå ja, det er måske ikke så overraskende, at det handler om utroskab, og det gælder for begge køn. Det lyder ret paranoidt, men faktum er, at næsten halvdelen faktisk finder noget ”belastende”, når de går igennem partnerens telefon.

Undersøgelsen viser også, at de fleste vælger besked-apps først, når de først er kommet ind i telefonen. Hver tredje mand kigger billederne igennem, og næste halvdelen af mændene kigger Facebook og Instagram igennem. Det er kun 29 procent af kvinderne, der gør det.

Se også: Nyheder om privacy

kilde