Så få penge har et af verdens største hackerangreb kastet af sig
WannaCry er af de mest omfattende ransomware-angreb, vi hidtil har set, hvor langt over 200.000 computere verden over er blevet angrebet, både hos private og store firmaer. Samtidig er det også et af de mest medieeksponerede hacker-angreb, hvor stort set alle de store medier også har dækket det, ikke kun de mindre niche-medier.
Se også: Hvordan beskytter man sig mod WannaCry?
“Utroligt lidt Wannacry kriminelle har tjent”
Alligevel har WannaCry ransomwaren kastet forholdsvis få penge af sig. Hidtil vurderes det, at folkene bag angrebet har fået udbetalt godt 99.000 dollars af ramte brugere, det svarer til cirka 658.000 kroner. Et god halv million er naturligvis også en slags penge, men omfanget af angrebet taget i betragtning, så virker det ikke af mange penge. Du kan følge med i udbetalingen på Twitter.
Og det giver Claus Elnegaard, partner i sikkerhedsfirmaet Trustbox os ret i. “Det er et utrolig lavt beløb. Der må være mange, der har valgt ikke at betale. Enten fordi de har backup eller de har bare taget beslutningen om ikke at betale og så leve med, at de har mistet filer og dokumenter”, vurderer han.
Se også: Gratis beskyttelse mod ransomware
Firmaer og offentlige instanser kan dække over betaling til kriminelle
Han tror dog også, at der kan ligge noget andet til grund for det lille beløb. Mange firmaer og offentlige instanser som sygehuse har også været ramt af det omfattende angreb og han vurderer, at de ikke har lyst til at offentligheden skal vide det, hvis de har betalt penge til kriminelle. Claus Elnegaard mener derfor, at de kan have dækket over mulige udbetalinger til de kriminelle bag WannaCry og at det beløb, som folkene bag denne ransomware har tjent, derfor kan være højere.
Se også: Nyheder om ransomware