Her er prisen for LG G4
I morgen begynder danske forhandlere at tage imod forudbestillinger af LG G4, som forventes at være i butikkerne i løbet af den første uge af juni. Interessen er rekordhøj blandt danske forbrugere, oplyser LG, for den omtalte mobiltelefon med superkamera og ægte læder på bagsiden.
Blandt andet har LG modtaget over 24.000 ansøgninger i Norden om at blive testpilot for LG G4 hos Smartson. Dette er et af de højeste tal nogensinde for et forbrugerelektronik-produkt, ifølge LG.
Læs også: Vores første test og indtryk af LG G4
Forventer salgsrekord
”LG G4s forgænger, LG G3, var vores bedst sælgende smartphone i Norden gennem tiderne, og vi ser frem til at slå denne rekord med LG G4”, siger Kristoffer Ejebro, nordisk produktspecialist i Mobile Communications LG Electronics.
Det er først og fremmest læder coveret, der gør LG G4 anderledes og vores første indtryk af telefonen er, at der ikke bare er tale om en gimmick. Det giver faktisk et unikt og anderledes udtryk.
LG G4 i læder kommer i farverne brun, sort og rød med en pyntesøm.
Se prisguide: Find aktuel pris på LG G4 når den lander i butikkerne
Skærm og kamera i topklasse
LG G4 er endvidere udstyret med den nyudviklede og stærk forbedrede skærm, IPS Quantum Display. Den 5,5 tommer skærm med Quad HD-opløsning på 2560×1440 giver en 20 procent bedre farvegengivelse og er 25 procent lysere.
Kameraet er med blænde F/1.8, laveste blænde nogensinde i en mobil og skal sikre mest mulig lys på billederne, forbedret billedstabilisering og farvespektrum sensor.
Den vejledende udsalgspris for læder-versionen, (inklusiv et ekstra bagstykke i Shiny Gold) er 5.489 kroner og for metal-look-versionen 4.989 kroner.