LG G Flex 2 i begrænset oplag hos kun én dansk operatør

LG G Flex 2 er opfølgeren til den lidt spøjse LG G Flex, der kom sidste år. Den skiller sig ud ved at have et buet design, som producenten selv lovede ville give en biograflignende oplevelse.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Desuden skulle den buede skærm mindske refleksioner fra solen og andre lyskilder, hvilket gør skærmen mere læsbar.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Den havde også et cover, der helede sig selv, når det fik ridser. Det virkede faktisk okay med ridser, der ikke gravede for langt ind i coveret. Generelt var LG G FLex en ganske god mobil, men den hørte dog ikke til blandt de bedste mobiltelefoner.

Næste generation: Bedre og hurtigere

LG G Flex 2 er så næste generation i denne serie. Den har en skærm på 5,5 tommer med 1920 x 1080 pixel, et kamera på 13 megapixel og en Snapdragon 810 processor med otte kerner og 64 bit understøttelse.

Qualcomm, der står bag Snapdragon 810, har haft store problemer med den, da den overopheder og efterfølgende må nedsætte ydeevnen. Det har stået uklart, hvor vidt Qualcomm kunne nå at fixe problemerne med den inden de store topmodeller rammer markedet her til foråret (Samsung har angiveligt valgt helt at droppe Snapdragon 810 og Qualcomm i deres Galaxy S6). 

LG har dog så sent som sidst i sidste bekræftet, at G Flex 2 har Snapdragon 810, når den rammer de danske butikker til april.

Heler 60 gange hurtigere

LG G Flex har også det buede design, der følger ansigtets form og derved lægger sig mere naturligt ind til kinden og dermed skulle man også få en lidt bedre lyd.

G Flex2 er naturligvis også selvhelende, så de overfladiske ridser, der opstår i daglig brug, helbreder sig selv op til 60 gange hurtigere end på forgængeren.

lg g flex 2

LG G Flex 2 – pris

LG G Flex2 lanceres i et begrænset antal i Danmark hos Telia fra april i år, oplyser LG. Den vejledende udsalgspris er 4.699 kroner og da den altså kommer i begrænset oplag, så kan vi forvente, at den kommer til at blive blandt de dyreste mobiler i Telias sortiment, når de sælger den med et mobilabonnement.
LG oplyser ikke hvor længe Telia her eksklusivitet på mobiltelefonen.

Du kan holde dig opdateret på pris for LG G Flex 2 i prisguide, når den kommer til april.