Benchmarktest bekræfter: LG G5 får Snapdragon 820 og 4G RAM

LG G5 bliver snart lanceret på MWC 2016 og benchmarktest viser, at den får Snapdragon 820 og 4 GB RAM. Rygterne siger også skærm på 5,6 tommer med 2K-opløsning.

Benchmarktest bekræfter: LG G5 får Snapdragon 820 og 4G RAM

Her på redaktionen har vi været meget begejstrede for LGs topmobiler de seneste år – mobiltelefoner som LG G2, LG G3, LG G4 og LG V10 har alle haft en rigtig høj kvalitet på de basale funktioner samtidig med, at de har taget skridtet fuldt ud på områder som skærm og kamera med nye teknikker og funktioner.

Nu kommer turen så snart til LG G5, der ventest at blive lanceret på årets Mobile World Congress her sidst i februar. En benchmark-test viser, at den får Qualcomm Snapdragon 820 processor og 4 GB RAM.

LG G5 kommer også med Android 6.0 Marshmallow fra start med de nyheder, der nu engang er med den udgave af Googles styresystem til mobiltelefoner.

Se også: Sammenlign priser på LG G4

lg g5 benchmark test

 

LG G5 med skærm på 5,6 tommer

 

Skærmen rygtes at lande på 5,6 tommer med 2K-opløsning og kameraet på 20 megapixel. Skærmen bliver altså lige en tand større end de 5,5 tommer, LG hidtil har benyttet sig af på LG G3 og LG G4, men forskellen er selvfølgelig minimal i praksis.

Rygterne siger også, at tænd/sluk og volumetasterne rykker om på langsiderne igen i stedet for at blive placeret på bagsiden, som vi har set på de seneste topmodeller.

Samtidig har LG, og det altså inden lanceringen af LG G5, lanceret et touch-cover til telefonen.

Se også: Nyheder om LG G5