LG G5, modul-telefonen, er faktisk let at reparere

LG G5 er blandt de letteste mobiler at reparere, hvis uheldet er ude.

LG G5, modul-telefonen, er faktisk let at reparere

Der er mange, der gerne vil vide, om deres mobil er let at reparere. Til det bruger flere og flere iFixit. En anden populær del af websiden er deres demonteringer af telefoner – så langt de overhovedet kan.

Så med den nye LG G5 i hånden er det let at forestille sig, hvad de så gjorde. Det, vi bare gerne vil vide, er, hvilken score holdet bag demonteringen gav G5, når det kommer til reparation og den interne opbygning. Men det får vi vist snart at vide.

Se også: Priser for LG G5

LG G5 scorer høj karakter 

Du kan jo selv give dig i kast med at pille G5 fra hinanden. Stoler man på iFixit, skulle det ikke være så svært, for de har givet telefonen 8 af 10 point for, hvor let den er at reparere.

Det er en høj score, især hvis man tænker på, hvordan andre telefoner og tablets har massevis af lim for at holde alle delene på plads og derfor normalt får en elendig score. Men eksperterne her siger altså, at telefonen er enormt enkel at pille fra hinanden, hvilket du ikke ser med en telefon, der har et design, hvor de er i ét stykke.

Se også: LG G5 – funktioner og specs

LG roses ofte når det gælder reparationer

LG er i det hele taget blevet rost for, hvor lette deres telefoner er at reparere, hvor noget af det bedste selvfølgelig er, at batteriet kan skiftes ud.

LG G5 har, trods sit design i ét stykke, et batteri, du kan tage ud og skifte. Du hiver det simpelthen ud af coveret, hvilket må siges at være ret uortodokst. Alligevel er det meget fleksibelt og æstetisk, noget vi ikke er garanteret med smartphones i dag.

Se også: Find priser på mobilabonnementer

Specs for LG G5

Hvis vi skal komme ind på lidt hardware-specifikationer for G5, kan vi nævne Snapdragon 820 SoC-processoren. Den var for sin vis forventet, men vi blev overraskede over skærmen på 5,3 tommer og af typen IPS LCD med en opløsning på 1440p.

Tidligere har LG sluppet V10 med en skærm på hele 5,7 tommer, så vi troede, at vi i G5 ville få mindst 5,5 tommer. Med i pakken hører også 4GB ram og 32 GB intern hukommelse.

LG har dog som tidligere fokus på både design og anvendelse, da man som sagt kan tage 2.800 mAh-batteriet ud, men også sætte et Micro SD kort i på op til 2 TB.

Husk her på, at producenterne af lagringsløsninger ikke engang er tæt på den kapacitet endnu. Den største mængde hukommelse, du kan få i et MicroSDXR kort er Microdia 512 GB. På den anden side virker et batteri på 2.800 mAh måske lidt småt til en flagskibsmodel, men det er Android 6.0 Marshmallow, der kører i telefonen, så du får alligevel så meget kraft og saft ud af den som muligt.

Se også: Test af LG G5

Skal vi vende os mod kameraet bagpå, har LG G5 samme antal megapixel som G4 og V10 og blænde f/1.8. Billederne bliver jo stadig skarpe og gode, men det kunne have været rart med et skridt opad her, det er trods alt deres nye flagskib. Optikken har dog fået en bredere vinkel på 135 grader, så du kan få mere med på billedet.

Som forventet kan kameraet filme i 4K, men telefonen har mere uventet også fået en Type-C USB-port.

Se også: Nyheder om LG G5