LG stopper Watch Urbane 2 LTE
Vi fik aldrig 4G-versionen af LG Watch Urbane at se herhjemme, og nu lader det til, at ingen får efterfølgeren at se, til at begynde med i hvert fald.
Som en følge af en ”hardwarefejl” har LG valgt at stoppe lanceringen af LG Watch Urbane 2nd Edition LTE helt og holdent. I meddelelsen, der er sendt ud til dem, der har forhåndsbestilt uret, nævnes ordet ”cancel” udtrykkeligt.
Uret var dog ikke annonceret på det danske marked, så vi lider ikke så meget under udviklingen.
Om det betyder aflyst, indtil LG har fået rodet færdigt med uret, eller aflyst eftersom næste version er så langt fremme i produktionen, at det er lettere at hoppe videre til den, må vi vente og se.
Se også: Sammenlign priser på LG G4