LG V30 får buet dual skærm og Snapdragon 835
Noget skuffende kom LG G6, LG’s seneste flagskib kun med Snapdragon 821, men med den kommende LG V30 skulle Snapdragon 835 komme ind i billedet.
Se også: Billige mobilabonnementer
Snapdragon 835 og 6 GB RAM
Udover den kraftfulde Snapdragon 835 og de muligheder og funktioner, den processor åbner op for, så skulle LG v30 også få hele 6 GB RAM, hvilket vil sikre en god oplevelse, når det gælder multitasking.
LG V30 får dermed to GB RAM mere end Galaxy S8, der kun har 4 GB RAM, men vi oplever nu ingen problemer med multitasking og mobiltelefoner med 6 GB har dem nok mest for syns skyld.
Se også: Derfor er Snapdragon 835 så vild!
Buet dual skærm og kamera
Udover Snapdragon 835 skulle LG V30 også få buet dual OLED skærm – altså samme type skærm som vi ser på Galaxy S8 og Huawei Mate 9 Pro.
LG V30 kulle også følge en anden stor trend og få dual kamera – men både på bagsiden og på fronten til selfies. Det har vi endnu ikke set på andre telefoner og det bliver spændende at se, om LG får lov at blive først med den teknik.
Se også: Sammenlign priser på mobiltelefoner
V30 får 32-bit Hi-Fi Quad DAC chip
LG V20 har en særlig DAC-chip, en 32-bit Hi-Fi Quad DAC chip, der reducerer støj i musik med 5 procent og giver dermed en bedre lydoplevelse end de fleste andre telefoner. Denne DAC-chip kommer også til LG V30.
Se også: Test af LG mobiler
LG V30 – pris og tilgængelighed
LG V30 skulle ramme markedet i løbet af andet halvår 2017. Prisen er ikke oplyst, men vi gætter på 6.000 kroner.
LG er ude i kulden hos stort set alle de danske teleselskaber, så vi skal ikke forvente at se V30 hos dem, men danske webshops forventes at få den i sortiment.
Se også: Nyheder om LG