LG V30 kan komme til Europa i år

LG V30 rygtes at blive lanceret på IFA-messen i Berlin om nogle uger - dermed bør en europæisk lancering være på plads.

LG V30 kan komme til Europa i år

Der går rygter om, at LG V30 kan være på vej ud på det europæiske marked. LG har ellers længe lignet et mobilproducent, der var på vej ud af det europæiske marked og i Danmark er de for eksempel helt ude af kulden hos teleselskaberne.

Dog kan for eksempel G6 købes rundt om i Europa og det er da også muligt at købe LG-mobiler gennem danske webshops – også LG G6.

Se også: Test af LG  V10

 

V10 var lidt af en milepæl

Derimod kom den roste – vi var i hvert fald meget begejstrede for den – LG V10 kun ud i Europa i meget begrænset oplag. V10 var i 2015 lidt af en milepæl for LG. De havde hidtil haft visse udfordringer med at få lavet sig en phablet, der både skilte sig ud og var noget, kunderne ville have.

Med V10 ramte de rigtigt med designet, lyden fra phabletten var imponerende, og endelig havde LG en værdig konkurrent til Samsungs Note-phablets. Hvorfor de så valgte ikke at lancere V-serien bredt i Europa, var derfor noget af en gåde for mange.

Opfølgeren V20 kom slet ikke på det europæiske marked, men nu lader det dog til, at V30 får lov at sætte fødderne på europæisk jord.

Se også: Sammenlign priser på LG mobiler

LG V30 på det europæiske marked

 

V30 bliver nemlig afsløret i Berlin i slutningen af august på IFA-messen. Dette kan betyde, at LG måske endelig har tænkt sig at give europæerne en phablet. Det er Faryaab Sheikh, der har tweetet om dette. Han er tidligere chefredaktør for Sammobile.

Det vil i hvert fald være underligt, hvis LG valgte at afsløre phabletten ved IFA i Berlin og derefter stadig ikke havde tænkt sig at sælge telefonen på vore breddegrader. Desværre må vi vente på den endelige afsløring for at få mere at vide. Spørgsmålet er også, om LG  V30 kommer til Danmark. Vi tvivler stærkt på dette, da LG som sagt mangler opbakning fra de danske teleselskaber og uden dem bliver det svært for LG at gøre V30 interessant rent salgsmæssigt og volumenmæssigt i Danmark.

Se også: Nyheder om LG V30