us anti trust

Bill Gates: Amerikansk lovgivning årsag til Windows Mobiles’ nederlag til Android

For et par måneder siden fortalte Bill Gates, hvad han anså som hans og Microsofts største fejl, nemlig at lade Android blive en succes. Den historie har han nu udbygget og peger på Microsofts antitrust-problemer som årsager til Windows Mobile-fiaskoen i starten af årtusindet.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Amerikansk konkurrencelovgivning årsag til Windows Mobiles fiasko

Det fortalte han ved DealBook konferencen. Han blev spurgt om, hvor stor betydning justitsministeriets antitrust-sag havde på Windows Mobile. Den amerikanske anti-trust lovgivning handler om at begrænse den dominerende part i en branche, så mindre virksomheder også har mulighed for at kæmpe med – målet fra at forhindre monopol-virksomheder i at bremse konkurrencen. Gates svar afslørede, at en anti-trust sag, der kørte mod dem i 1998, gjorde stor skade og var udfaldsgivende for Windows Mobiles fremtid:

”Der er ingen tvivl om, at antitrust-retssagen var dårlig for Microsoft. Vi ville have været mere fokuserede på at udvikle telefonstyresystemet, og i stedet for at bruge Android i dag, ville man have brugt Windows Mobile, hvis ikke det havde været for antitrust-sagen.”

Videre fortalte han, at alle var for distraherede med at slå Microsoft, så det ikke var muligt at slå Android, og han nævner også et tidspunkt, hvor de var tre måneder for sent på den med en lancering, som Motorola skulle have brugt i en telefon. Hvilken enhed, det handlede om, sagde han dog ikke noget om, heller ikke det specifikke tidspunkt.

Se også: Bedste mobiltelefoni til erhverv

 

Har kostet Microsoft 400 milliarder dollars

Som afslutning pegede Gates på, at mobilindustrien er en ”winners takes all”-affære. Den udtalelse går hånd i hånd med hans tidligere udtalelse om, at Microsoft efter hans mening har mistet 400 milliarder dollars på grund af, at Android blev det primære styresystem.

Alt dette betyder dog ikke, at Microsoft holder sig fra Android OS. Tværtimod skal selskabets første foldbare telefon, Surface Duo, komme med Android som system.

Se også: Nyheder om Microsoft