windows 10 mobil

Kommentar: Derfor er Microsoft ikke færdige med mobiltelefoner

Microsofts Vice President of Windows Experience, Joe Belfiore, meldte for nogle dage siden ud via Twitter, at Microsoft stopper udviklingen af hardware og software til Windows 10 Mobile. Der er simpelthen ikke nok brugere, da udviklerne ikke turde satse nok på apps til platformen, lyder den ærlige forklaring.

Men hvad betyder det så for Microsofts mobile satsning og strategi og har de virkelig helt opgivet den mobile platform, når det gælder hardware?

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: Priser på Microsoft produkter

Farligt at ende som tredjepartsleverandør til Apple og Google

Der hersker ingen tvivl om, at tech-producenter skal satse på den mobile platform – det er her, fremtidens udvikling og ikke mindst salg vil ske. Microsoft satser således meget på cloud-løsninger og på at tilbyde deres tjenester og software til iOS og Android. Det gælder for eksempel webbrowseren Edge, Skype, Office og Outlook, der alle kommer til iOS og Android og på den måde kan de sikre en form for relevans i mobilverdenen. Det har de succes med at satse på for tiden.

Men det er en farlig vej at gå at satse på at levere tjenester til andres styresystemer og platforme. Både Apple og Google tilbyder i forvejen samme løsninger eller kan i hvert fald med tiden sagtens udvikle og lancere samme tjenester og services som Microsoft. Det er ikke svært at forestille sig, at brugerne med tiden hellere vil bruge en default tjeneste fra Apple eller Google på deres iOS- eller Android-enhed frem for en tredjepartsløsning.

Holder Microsoft fast i at blive tredjepartleverandør til andres mobile platforme, så står Microsoft over for store udfordringer i fremtiden.

Se også: Microsoft stopper Windows 10 Mobile

Total med Windows 10 sammensmeltning af desktop,tablet og mobil

Udfordringer, der er så store, at jeg er overbevist om, at Microsoft ikke dropper satsningen på mobil hardware – at det er lidt spil for galleriet, når de nu kaster det mobile håndklæde i ringen. De dropper måske nok udviklingen af Windows 10 Mobile, men i stedet tror jeg, de vil satse 100 procent på Windows 10 på tværs alle alle enheder. Det kan blive den totale sammensmeltning af desktop, tablet og mobil og softwaren ville ikke skelne mellem, om den kører på den ene eller anden enhed.

Det er ingen tvivl om, at det bliver et langt og sejt træk og der er stadig udfordringen med at få nok relevante apps ud til platformen, men Microsoft kan ganske enkelt ikke tillade sig helt at droppe satsningen på selv at udvikle og producere mobiltelefoner, hvis de stadig vil være relevante om 5-10 år.

Se også: Nyheder om Microsoft