walmart microsoft

Microsoft og Walmart går sammen om at konkurrere med Amazon

Microsoft og Walmart er blevet partnere i et strategisk samarbejde, der skal tage konkurrencen op med Amazon. Det gælder både inden for handel og teknologi. Walmart fortalte om de nyindgåede partnerskab ved Microsofts Inspire partnerkonference.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

Walmart og Microsoft i stort samarbejde – skal konkurrere med Amazon

Walmart vil tage brug af Microsofts skytjenester. Aftalen lyder indtil videre på fem år og i den periode skal Walmart bruge Azure og Microsoft 365 gennemgående i hele koncernen. Samtidig kommer nye projekter til, der handler om machine learning, AI og dataplatforme.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Som det er nu, er Walmart den største konkurrent til Amazons forhandlerside og Microsoft den største konkurrent, når det kommer til skytjenester. Alt dette er Microsoft-direktør Satya Nadella helt klar over og han har da også nævnt i et interview med Wall Street Journal, at det netop er pointen med samarbejdet.

Fokus ligger på, hvordan de som to selskaber kan nå en dybde og bredde og investere, så de kan tage kampen op med konkurrenterne.

Se også: Priser på forbrugerelektronik

 

Microsoft ser på personalefri butikker

Lidt ekstra interessant bliver det nye partnerskab, hvis man inddrager det rygte, vi hørte for nogle ugers siden om, at Microsoft skulle være i gang med at udvikle en konkurrerende teknologi til Amazon Go-teknologien til personalefri butikker.

Efter sigende skulle Microsoft samarbejde med Walmart om dette og tilmed have ansat en tidligere Amazon-medarbejder, der er specialist inden for området.

Den Amazon Go-butik, der ligger i Seattle, benytter en række kameraer og sensorer med computer vision-algoritmer til at liste dine varer og tage betaling for dem. Microsoft skulle eksperimentere med at sætte kameraer på indkøbsvogne for at liste varerne, siger rygterne.

Se også: Priser på mobilabonnementer

 

Kan bane vejen for nye samarbejder inden for AI

Hverken Walmart eller Microsoft har kommenteret ydeligere på fremtidsplanerne for dette nye samarbejde, men blot meget passende præsenteret det ved Microsofts partnerkonference, der finder sted denne uge i Las Vegas.

Aftalen med Walmart kan dog være en perfekt mulighed for Microsoft at teste deres AI-teknologi og dermed også gøre klar til eventuelle fremtidsplaner om at indgå lignende aftaler om brug af deres skytjenester.

Walmart er det verdens største private arbejdsgiver med over 2,3 millioner medarbejdere og næsten 12.000 butikker i 28 lande, så det er en stor og vigtig aftale, Microsoft har indgået.

Se også: Nyheder om Microsoft