Microsoft Studio kan komme til Europa til februar

En schweizisk forhandler har sat Microsoft Studio til at være klar til salg den 15. februar 2017 - måske den nye super computer endda kan komme endnu tidligere til Europa.

Microsoft Studio kan komme til Europa til februar

Hvad Microsoft ikke helt formår på mobilfronten, har de til gengæld ingen problemer med på computerfronten – nemlig at få forbrugerne til at savle af forventning!

Microsoft rost for nytænkning

Den nye all-in-one computer, Microsoft Studio, med skærm på 28 tommer, et fleksibelt design og mange rigtig spændende muligheder, fik  både tech-pressen og forbrugerne på mærkerne og Microsoft blev i en sjælden grad rost til skyerne for at turde tænke nyt.

Surface Studio blev lanceret i sidste uge, hvor det samtidig blev annonceret, at den ville være klar til pre-order med det samme og at den ville være klar til levering i løbet af december måned.

Se også: Bedste tilbud på mobiltelefoner

Til Europa til februar – måske endda tidligere

Derimod stod det uklart, hvordan det forholder sig med salgstart i andre lande, men nu begynder de første indikationer at dukke op. En schweizisk forhandler har nemlig oplyst på sit website, at Surface Studio er klar til at blive leveret den 15. februar 2017. Der er altså tale om levering, så måske den kan forudbestilles allerede til januar.

Samtidig er det næsten også utænkeligt, at Schweiz er blandt de allerførste lande til at sælge Surface Studio, det er mere nærliggende at lande som England, Tyskland og Frankrig er med på første salgsbølge, så måske den endda kan komme endnu tidligere til Europa. Når det gælder salgstart og levering af Surface Studio i Danmark, så er det nok et land som Schweiz, vi følger.

Derfor kan vi måske forvente at kunne få Surface Studio til Danmark til februar.

Se også: Surface Studio – funktioner og specs

Surface Studio udsolgt i USA

Surface Studio har en rigtig høj pris, men den skulle være meldt udsolgt i første pre-order-runde i USA.  Microsofts nye all-in-one-computer er primært en computer for til erhverv og professionelle og det afspejler sig også i prisen. Den billigste variant koster fra godt 20.000 kroner.

Se også: Nyheder om Microsoft