Microsofts nye Surface-tablet kan komme i handlen allerede fredag

Rygterne siger, at Microsoft kommer med en billig Surface-enhed i dag, der skal konkurrere med iPad.

Microsofts nye Surface-tablet kan komme i handlen allerede fredag

Onsdag forventes Microsoft at komme med en annoncering gældende Surface. Vi har allerede set en teaser på den officielle Twitter-konto for Surface, og i den teaser hinter Microsoft om snarligt kommende produkter. Skal vi kæde det sammen med andre rygter, vi har hørt på det sidste, kan det betyde, at den længe ventede, billigere Surface-tablet kommer i handlen allerede fredag.

 

Surface til 400 dollars

Så måske er ventetiden endelig slut. Især fordi, vi også har set et officielt udseende dokument, hvor der nævnes et Microsoft-produkt, der skal komme i Microsofts butik på fredag. Prisen på den tablet forventes at ligge omkring 400 dollars, så den kan være en reel konkurrent til iPad og Chromebook.

Alle de ældre Surface-tablets har nemlig har en prisseddel på et noget højere beløb.

Se også: Priser på Microsoft Surface

 

Ikke mange informationer om specifikationer

Vi har for nylig set en Surface-tablet gå igennem de amerikanske kommunikationsmyndigheders registrering, hvilket jo blot er benzin på bålet om, at der er en Surface-tablet lige på trapperne. Når det kommer til specifikationerne, ved vi endnu ikke ret meget. Formentlig vil Intels Pentium-processorer dog køre showet.

Vi glæder os til at høre, hvad Microsoft har at fortælle os onsdag.

Se også: Nyheder om Microsoft Surface

 

Historien efterfølgende

Sagen er slet ikke slut. Redaktionen har fulgt op på artiklen. katrine fortsatte historien. 6/7/2018 vinklede vi sagen videre med et indlæg om Ny billig Microsoft Surface tablet kan komme snartKlik her for at læse den påfølgende artikel.. Få også seneste nyt om emnet her.