Nokia C3 test

Nokias billigste tastatur-mobil lever ikke rigtig op til forventningerne, men er alligevel pengene værd.

Nokia C3 test

Når man får Nokia C3-00 i hånden, er det virkelig ikke åbenlyst, at det drejer sig om en mobil til omkring 1.000 kroner. Lækkert bygget med afrundede hjørner og metaldetaljer i coveret, og så har man jo selvfølgelig et komplet QWERTY-tastatur. Om man synes, telefonen er flot eller ej, afhænger nok af, hvad man synes om de tilgængelige farver: rosa, sort eller guld. Jeg tror i hvert fald ikke, at nogen vil klage over kvalitetsfornemmelsen.

Smalle taster

Man ville nok ikke have telefonen i hånden til at begynde med, hvis man ikke var særligt interesseret i QWERTY-tastaturet. Desværre synes jeg ikke, at det er så fedt at skrive på, som jeg havde håbet. Det skyldes, dels at tasterne er lidt for smalle, dels at telefonen virker lidt tung fortil.

Forsøger man at holde med én hånd og skrive med tommelfingeren, får man ikke ordentligt fat, og man trykker meget forkert. Bedre går det med to hænder, men det bliver alligevel til en del slåfejl på grund af for smalle taster. Nokias andre QWERTY-mobiler i samme format har efter min mening betydeligt lækrere tastaturer. Der er separate taster til æ, ø og å, hvilket man nok mere kan kalde et krav end et plus.

Ingen smartphone

Systemet i telefonen er S40, Nokias mere ambitiøse system til telefoner, der ikke er smartphones. Det har ret mange år på bagen efterhånden, men er samtidig opdateret kontinuerligt. Det gør, at noget virker nyt og friskt, andet gammelt og træt.
På en tastatur-mobil er man måske særligt interesseret i funktionerne til e-mail og SMS. SMS-programmet er helt okay, selvom funktionen til at vise SMS som konversationer virker lidt påklistret. E-mail-programmet er rigtig godt, men man kan ikke læse vedhæftede dokumenter.

Telefonen har den usædvanlige kombination af Wi-Fi og ikke 3G. Så længe man befinder sig i nærheden af et trådløst datanet, kan man altså sagtens surfe og bruge andre netfunktioner, men så snart man begiver sig af sted, daler datahastigheden til sneglefart. Håndteringen af trådløse datanet fungerer fint, og telefonen kan snildt koble sig op automatisk, når den er i nærheden af et kendt datanet.

Med Opera Mini
Der er to webbrowsere i telefonen, Nokias egen og Opera Mini. Nokias egen kommer man mærkeligt nok kun til, hvis man bruger et af Nokias færdige links, ellers sendes man til Opera Mini. Men det er nu fint nok, for standard-webbrowseren i S40 er ret dårlig. Opera Mini er bedre, men har den særhed, at den komprimerer data, inden de sendes videre til telefonen. Det er godt, hvis man surfer på GSM-nettet, men nogle websider fungerer mindre godt med komprimeringen, og har man hurtig Wi-Fi-tilslutning, gør komprimeringen mest, at det går langsommere at surfe. Surf-oplevelsen i Nokia C3-00 er i det hele taget ikke mere end okay.

S40 er som sagt ikke et smartphone-system, men Nokias programbutik Ovi Store er med i telefonen, og man kan downloade og installere en hel del Java-programmer. Det meste er dog krimskrams som horoskoper, vuvuzelaer eller spil. Java-programmer kører også langsommere end rigtige smartphone-programmer. Nokia har heller ikke installeret ret meget på forhånd i telefonen. Der er stopur, timer, huskeliste, noter, konverter, stemmeoptager og ikke så meget mere.

Mangler bedre sync
Man savner også for eksempel synkronisering med Exchange eller Google-kalender. Man kan kun synkronisere med Nokias egen webtjeneste Ovi Calendar eller med Outlook eller Thunderbird på computeren. Ellers er selve kalenderen god og udnytter skærmen godt. På startskærmen kan man lægge enklere widgets til for eksempel Facebook eller e-mail, men man får ikke så meget information på den begrænsede plads, og det bliver ofte ikke mere end en genvej til programmet.

Sparet væk
Hvad har man så sparet på for at gøre dette til en mobil i tusindkronersklassen? Tilbehøret, for eksempel. Telefonen benytter Nokias gamle standardoplader i stedet for USB, og der følger heller ikke USB-kabel med. Headsettet er slet ikke godt nok til musik, selvom det kan bruges til at tale i. Der er i hvert fald 3,5-mm-stik, så du kan tilslutte dit eget musikheadset. Telefonen mangler som sagt også 3G. Mest iøjnefaldende er dog kameraet. Det er rigtig usselt, og billederne duer ikke til mere end at sende MMS’er.

En lidt mere subtil besparelse er, at telefonen mangler volumenknapper. Volumenindstillinger må man i stedet klare med telefonens firvejsknap. Det fungerer fint til telefonsamtaler, men hvis du lytter til musik, må du først gå tilbage til musikafspilleren, inden du kan justere volumen.

God til samtale

Det går også fint at ringe med C3-00. Lyden er behagelig, og højtaleren har god volumen til højtalertelefoni. Som man kan forvente, er der også FM-radio i telefonen, og i kombination med højtaleren fungerer C3-00 helt fint som transistorradio. Nokia C3-00 har god battertid, Nokia oplyser omkring to måneders standby-tid. Det bør man tage med et gran salt, men det er klart og tydeligt, at der er mange dage mellem opladninger, selvom man har telefonen koblet op til Wi-Fi.

Hvis man kun vil have en telefon til at ringe og SMS’e med, leder man måske efter noget mindre end den her. Men hvis man desuden vil bruge e-mail og vil have QWERTY-tastatur, er det svært at finde et billigere alternativ. Jeg ville ønske, at tasterne havde været bedre at skrive med, men bruger man to hænder, går det trods alt hurtigere end med et ciffertastatur. Og så er Nokia C3-00 jo faktisk ret lækker.