Nokia C7 test

I løbet af foråret og sommeren passerede en række Nokia-telefoner gennem redaktionen, og de fleste af den havde lugtede af budgetklasse. Med dårligere skærme, gamle systemer og plastikagtigt ydre føltes det som om, Nokia havde mistet den høje produktionskvalitet, jeg forventede fra dem.

Lækkert design

Derfor er det på en måde ekstra rart at få Nokia C7-00 i hånden, for den føles virkelig som en klassisk Nokia, både når det gælder design og kvalitet. Den lysegrå matte plast, de rundede hjørner og metalrammen i krom føles så (ment positivt) typisk Nokia, at jeg bliver overrasket, da jeg indser, at Nokia faktisk ikke have lavet en touch-mobil med dette formsprog tidligere.

Det er subjektivt, hvad der er flot, jeg kan blot konstatere, at jeg synes, at Nokia C7-00 er superflot. Mere objektivt kan jeg hævde, at telefonen føles meget velbygget. C7-00 ligger godt i hånden, er tynd, har ingen detaljer, der stikker ud og kan sætte sig fast i lommer, og de få knapper, telefonen har, er lækre at bruge. Jeg sætter især pris på skydeknappen, der fungerer som tastlås, noget flere telefoner burde have.

Muligvis kan man indvende, at knappen til at åbne batteriklappen er lidt besværlig, men derind skal man jo ikke så tit. I og for sig sidder både SIM-kort- og hukommelseskortplads derinde, hukommelseskortet tilmed under batteriet. Ikke den bedste placering, men Nokia har været temmelig generøse og udstyret telefonen med 8 GB hukommelse, også uden hukommelseskort, så de fleste behøver nok ikke skifte hukommelseskort så tit.

Af en eller anden grund har Nokia udstyret telefonen med opladning både via USB-stikket og Nokia egen gamle standardoplader, som jeg troede skulle udfases. Personligt foretrækker jeg USB-opladere, men stikket til Nokia-opladeren gør ikke nogen direkte skade.

250 forbedringer
Telefonens oled-skærm er også i høj klasse, rigtig skarp og med gode farver. Opløsningen er 360 x 640 pixel, en begrænsning i Symbian-systemet, der giver den lavere opløsning end topmodeller som HTC Desire eller iPhone 4. Det er ikke kun skidt, det er sikkert også en vigtig årsag til, at Nokia C7-00 ikke skal oplades lige så tit som de to andre.

OLED-skærme plejer at klare sig bedre i sollys end almindelige LCD-skærme. Bedst læsbarhed i solen får man dog med LCD-skærme, der har et reflekterende lag bag skærmen. Helt så godt som dem klarer C7-00 sig ikke i solen, men den ligger over gennemsnittet i dagslys.
Systemet i telefonen er den nyeste version af Symbian, kaldet Symbian^3. Det virker som om, at Nokia har besluttet at droppe større opdateringer af systemet med versionsnumre og i stedet opdatere telefonerne kontinuerligt.

Nokia hævder, at man har foretaget 250 forbedringer af systemet, sammenlignet med forrige version. Det lyder imponerende, men er samtidig en indikation af, at det man har gjort, er, at pille lidt her og lidt der, snarere end at smide det gamle ud og putte noget nyt ind.

Små, men mange opdateringer
Det er også præcis sådan, det føles. Startskærmene har fået en opfriskning, og en del irriterende ting er ordnet, men grundlæggende er systemet i Nokia C7-00 let at genkende fra Nokia 5800 XpressMusic eller for den sags skyld Nokia N95, der kom i 2007. Det er fint, der sker ting og sager med Symbian, men hvis man sammenligner med det, der er sket med andre mobilsystemer det sidste år, synes jeg desværre, det føles som om forbedringerne her går langsommere, og Symbian halter nærmere bagefter end indhenter det forsømte.

Hvis vi begynder med startskærmene, så er der tre, man kan skifte imellem ved at stryge til siden eller trykke på en knap i bunden, og hver skærm kan have op til seks widgets. Ret standard i de fleste mobilsystemer i dag, hvis man ser bort fra iPhone iOS, der ikke har aktive startskærme. Der er 18 widgets plus genveje til programmer at vælge imellem, og et fåtal mere, der kan downloades.

Men hvis man sammenligner med, hvordan widgets fungerer i for eksempel Android, virker de små bidder information, Nokia giver os, ret begrænsede. Facebook-widgetten har plads til omkring en halv normal statusopdatering, e-mail-widgetten har plads til emnerne på de to sidst indkomne mails, kalender-widgetten har plads til to poster. Det bliver ganske enkelt meget minimalistisk. Sammenligner man med Googles Android, Samsungs Bada eller Windows Phone 7 virker Symbians startskærm underlegen, og man må trøste sig med, at man trods alt får flere muligheder end med iPhone.

Bag startskærmene ser systemet omtrent ud, som det gjorde på den første touch-mobil med Symbian, 5800 XpressMusic. Okay, der er da sket en oprydning, for eksempel den tidligere inkonsekvens om man skulle trykke en eller to gange for at markere et valg. Men hvis man skal redigere tekst, synes jeg stadig, man skal trykke en gang for meget, først en gang for at vælge i tekstfeltet, der skal redigeres, så en gang til, inden man faktisk får tastaturet frem. Det er dog ikke så forfærdeligt. Mere forstyrrende er det, at systemet ikke er konsekvent i, om man scroller ved at stryge over skærmen med fingeren eller trække i listen i kanten (den modsatte vej). Nogle gange kan man stryge, andre gange ikke.

En hel del af basisfunktionerne ville også have godt af nye versioner. Kalenderen har dårlig oversigt og burde bedre kunne udnytte den brede skærm til at præsentere mere information om hændelser. Webbrowseren er halvdårlig, men her har Nokia også lovet en ny browser inden længe.

Grim e-mail
Jeg irriterer mig mest over e-mailprogrammet, der er langsomt, dårligt til at vise, om det er opdateret eller ej, og ret grimt. Når man bladrer i emnerne, har man for eksempel hvid tekst på sort baggrund. Åbner man en e-mail, vises den med sort tekst på hvid baggrund. Man skal klikke en gang til for at kunne begynde at skrive tekst, og så skifter systemet selvfølgelig til sort tekst på hvid baggrund.

Udover, at det føles amatøragtigt, tager hvert skifte et sekund eller to, og inden jeg kan begynde at skrive mit svar, har det taget omkring 15 sekunder og mange tryk på skærmen. E-mailprogrammet kan autokomplettere e-mailadresser, men ikke så længe tekstredigeringsfeltet er åbent, så man må skrive nogle bogstaver og så lukke for at se, om man får nogle træf.

En anden irriterende Symbian-detalje er, at hvert program lader til at holde styr på, hvordan man selv tilslutter sig til internettet, så selvom jeg har angivet mit Wi-Fi som hovedtilslutning og har Wi-Fi-opkobling, går for eksempel Ovi Maps ud på mobilnettet for at downloade data.

Fint, men ikke så flot
Ellers fungerer det meste fint i Symbian, om end med betydeligt mindre æstetik end i Android eller iPhone. Telefonbogen har en smart søgefunktion, der gør, at man kan begynde at taste navnet på den, man vil finde, og alternativerne bliver hurtigt færre. Der er masser af synkroniseringsfunktioner i systemet, men de er fokuseret på Nokias egne tjenester til kalender og adressebøger på nettet.

De fleste er nok mere interesserede i at synkronisere med Google eller Exchange, og det kan man også, hvis man konfigurerer en konto til det. Det gør man under e-mail, ikke under synk-funktioner.

Bedre batteri end iPhone
Symbian er heller ikke uden fordele i forhold til konkurrenterne. Vigtigst er batteritiden, synes jeg. iPhone og Android har vænnet os til, at smartphones skal oplades dagligt, hvad enten man bruger den eller ej, men Nokia C7-00 kan man lægge fra sig om fredagen og stadig have batteri nok til at kunne bruges om mandagen.

Også ved flittigt brug klarer telefonen mere end en dag, hvor iPhone skal oplades efter en halv dag. Dette trods velfungerende multitasking, der har fået en grafisk opfriskning, så man kan se skærm-miniaturer af programmerne, der er i gang. Ovi Maps med bil- og fodgængernavigering er en anden stor fordel ved Nokia C7-00. For at få tilsvarende funktion i andre telefoner, skal man ofte betale flere hundrede kroner om året.

App-butikken Ovi Store har fået en ordentlig opfriskning og er vel nu i klasse med konkurrenterne. Bortset fra indholdet, altså. For selvom Symbian har eksisteret længe, er udbuddet af programmer betydeligt dårligere end for Android og iPhone. For eksempel får man nul træf, hvis man søger på Checklist i Ovi Store.

Udmærket kamera
Kameraet i Nokia C7-00 kan jeg ikke rigtig blive klog på. 8 megapixel men ingen autofokus virker som en håbløs fejlsammensætning, og jeg forventer et møgkamera med opblæst pixel-antal. Ud fra disse forventninger kan jeg kun sige, at jeg bliver positivt overrasket. Farvegengivelsen er rigtig god, selv når kontrasten er stor, og billederne kan forstørres en hel del, inden man kan se støjen, selvom de ikke er pæne i skala 1:1.

Nokia kalder kamerateknikken for fuldfokus. Det er i princippet et fixfokuskamera, hvor man med finurlig billedbehandlingsalgoritme har fået nærskarphedsafstanden fra typiske 2,5 m for fixfokus ned til 50 cm. Algoritmen lader til at fungere for det meste, men nogle gange får jeg billeder, hvor dele af motivet er skarpt, og kanterne slørede.

Nokia hævder, at det er lettere at tage skarpe billeder uden autofokus. Det er vel på en måde rigtigt, man behøver ikke bekymre sig om få en sløret person i forgrunden og en skarp blomst lige bag skulderen på personen. Men der er også stor forskel på et portrætbillede, hvor både person og baggrund er skarp, og et hvor fokus kun ligger på personen. Det første bliver ret rodet og grim i en sammenligning.

Jeg synes i hvert fald ikke, at man skal lade sig imponere af megapixel-antallet, kameraet hører ikke til toppen, selvom det er bedre, end man kan vente af et fixfokuskamera. En nyttig ting, som det enklere kamera gør, er selvfølgelig at mindske telefonens format. Forskellen mærker man, hvis man sammenligner C7 med N8, en telefon der er lignende i pris og funktioner, men kameraet gør N8 noget tykkere.
Ellers er N8 og C7 som sagt så ens, at hvis man ikke bekymrer sig om kameraet, kan man godt vælge den, man synes er pænest. Og C7 er jo som sagt rigtig flot.