Nokia Lumia 530 klar til september i Danmark – se pris

Microsoft har netop afsløret, at den nye Nokia Lumia 530 kommer ud i de danske butikker og at prisen bliver uhyre skarp.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Den får en vejledende udsalgspris på 699 kroner, så det bliver en ulamindelig skarp pris, den nye billige mobil fra Nokia får.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Nokia Lumia 530 bliver tilgængelig i en single-SIM 3G- og Dual-SIM 3G-variant. Den har download-hastighed på max 21 Mbit/s og upload på 5,76 Mbit/s.

Den kommer med Windows Phone 8.1, hvor du blandt andet har adgang til swipe-notifikationer fra Action Center.

Den har en quad-core Qualcomm Snapdragon-processor på 1,2 Ghz og 512 MB RAM. Skærmen er på 4 tommer med opløsningen 854 x 480 pixel.

Skærmen er med andre ord ikke super skarp, men til prisen vil der være tale om en meget fin skærm.

Nokia Lumia 530 har 4 GB indbygget hukommelse med mulighed for at udvide med op til 128 GB med hukommelseskort.

Man får samtidig 15 GB gratis lagring i skyen med Microsoft OneDrive, der lader dig lagre, synkronisere, tilgå og dele filer mellem din Lumia 530, computer, laptop og tablet.

nokia lumia 530 pris

nokia lumia 530 pris

Nokia Lumia 530 – masser af smarte apps

Nokia Lumia 530 har også alle de ret smarte Lumia-apps som eksempelvis Creative Studio og Glam Me, der med en stemmeguide hjælper dig med at tage selfies med smartphonens kamera.

“Vi arbejder på at få Lumia-teknologien fra topmodellerne, tredjeparts-apps og Microsoft-services ud til endnu flere mennesker”, siger Jo Harlow, Corporate Vice President i Microsoft Devices Group.

Billig Lumia? Find bedste pris

Lumia 530 kommer i farverne orange og grøn samt i mere neutrale farver som grå og hvid, og så har man mulighed for at skifte farve på smartphonen ved at udskifte coveret.

Sammen med Lumia 530 offentliggør Microsoft også den genopladelige Bang by Coloud-højtaler. Højtaleren er transportabel, og så har man mulighed for at koble flere højtalere sammen.