Nokia Lumia 800 test – sådan sætter man iPhone 4S og Android på plads

Med Lumia 800 sætter Nokia iPhone og Android på plads og viser, hvordan den samlede smartphone-pakke skal skrues sammen.

Nokia Lumia 800 test – sådan sætter man iPhone 4S og Android på plads

_Side 3 Vidunderlige Windows Phone_

Vidunderlige Windows Phone

Men en ting er, at skærmen er flot, en anden ting er, hvordan indmaden er at bruge. Først til styresystemet, som jo selvfølgelig er Windows Phone Mango.

Nokia fik virkelig skældud for at kaste sig i favnen på Microsoft og Windows Phone, da nyheden blev lanceret tidligt på året. Da stormen først havde lagt sig, begyndte det dog stille og roligt at ændre sig til det mere positive. Og i mine øjne giver samarbejdet god mening.

Nokia kunne ikke finde ud af at gøre Symbian tidssvarende og var sakket så langt bagud med Symbian, at der ikke kunne rettes op på det. Da Windows Phone samtidig virker til at være det mest friske og brugervenlige styresystem lige nu, giver det endnu bedre mening, at Nokia har valgt at slå pjalterne sammen med det amerikanske IT-gigant.

startskærm

Windows Phone er uhyre let at gå til og tage i brug. Det skyldes blandt andet, at Microsoft har valgt at kontrollere Windows Phone på samme stramme måde, som Apple styrer iPhone.

Der er faktisk kun to skærme, man kan bevæge sig rundt på i menuerne. Nemlig startskærmen med alle funktionsfliserne og så menuen med programoversigten og indstillingerne.

personer

Min far på 65 har netop fået sin første Android-mobil, og han ville gerne lige prøve Lumia 800. Efter 5 minutter lød dommen kort og godt: ”Ja, den er godt nok noget lettere at komme i gang med at bruge end den, jeg lige har købt”.

At min gamle far kommer med en sådan udtalelse, skyldes ganske enkelt, at det er let at gennemskue, hvordan man navigerer rundt i telefonen og at ikke er lige så mange valgmuligheder som med Android.

sociale

En pil viser for eksempel, at man kan bladre til siden for at komme til næste menupunkt eller tilbage til startsiden. Der er måske ikke så mange muligheder for at tilpasse styresystemet, som man vil, men til gengæld er der så heller ikke en masse taster, man kan trykke på.

Opbygningen af Windows Phone er fuldstændig som på de andre Windows Phone-konkurrenter med fliser på startskærmen, der hver især giver adgang til diverse funktioner.

programoversigtr

Rigtig mange funktioner kan knyttes til startskærmen, men der er nu også en del, der ikke understøtter funktionen – det er primært apps fra tredjepartsudviklere. For eksempel gør WiMP det ærgerligvist ikke.

Det er let at tilpasse skærmen med de funktioner, man ønsker. Det giver selvfølgelig mest mening at have de funktioner, man bruger mest, til at ligge øverst. For at komme til de andre fliser skal man bladre ned. Man bladrer altså ikke til siden, som vi ellers kender det fra konkurrerende styresystemer fra iPhone, Android og Symbian.

Mere nyt om temaet

Vores redaktion har fulgt sagen og her er de seneste opdateringer. Redaktionen har holdt fast i temaet. 16/11/2011 stillede redaktiornen igen skarpt på tematikken med en artikel der belyste emnet Guide: Hold styr på vejret på Android, iPhone, Symbian og Windows Phone – Du kan læse den her. Se også seneste nyt om tematikken her.