Nokia Lumia 830, 730 og 735 klar til kamp

Nokia Lumia 830, 730 og 735 er nyeste telefoner fra Microsoft og Nokia, der skal tage kampen op med de mange konkurrenter her i efteråret.

Nokia Lumia 830, 730 og 735 klar til kamp

Nokia Lumia 830 specs og pris: Microsoft har netop offentliggjort de tre smartphones Lumia 830, Lumia 735 og Lumia 730 Dual SIM.
Alle tre smartphones kommer med det seneste Windows Phone 8.1-styresystem og fokus fra Miccrosofts side er, at de bringer ”markedsledende kamerateknologi til et lavere prispunkt”, som de selv formulerer det.

Lumia 830 er flagskibet med optisk billedstabilisering og PureView-teknologi.

Lumia 830 tager billeder og video med et PureView-kamera på 10 megapixels og Carl Zeiss-optik, Rich Recording og det tyndeste optisk billedstabiliseringssystem nogensinde på en Lumia. Man får billeder i høj kvalitet i dagslys såvel som om aftenen, lover Microsoft.

Smartphonen leverer det bedste fra Microsoft med Microsoft Office, der følger med fra salgsæsken, den seneste version af Windows Phone 8.1 med Lumia Denim samt OneDrive med 15 GB gratis lagerplads i skyen, som gemmer dine billeder.

Lumia 830 kommer med de Lumia-innovationer, man kender fra flagskibsmodellerne som eksempelvis indbygget trådløs opladning, og i et slankt og let design i aluminium og polycarbonat.

Skærmen er på 5 tommer med 1280 x 720 pixel og skærmen er med Gorilla Galss 3. Der sidder en Snapdragon 400-processor i enheden, 1 GB RAM og 16 GB indbygget hukommelse. Et microSD-kort op til 128 GB er der også plads til.

Batteriet er på 2.220 mAH og målene for telefonen siger 139,4 x 70,7 x 8,5 millimeter og 150 gram vejer den.

Nokia Lumia 830 specs og pris

Lumia 830 kommer på markedet globalt denne måned. Lumia 830 forventes på det danske marked i starten af fjerde kvartal 2014 til en vejledende udsalgspris på cirka 2.500 kroner plus moms.

Lumia 730 Dual SIM og Lumia 735: Bygget til Skype og selfies

Med et frontvendt vidvinkel-kamera og et slankt lommevenligt design giver Lumia 730 Dual SIM og 735 mulighed for at indfange og dele mere.
Det frontvendte vidvinkel-kamera på 5 megapixel er ideelt til Skype-samtaler, lyder det fra Microsoft. Kameraet gør det muligt at have venner og familie med i samtalen, og modtageren får mulighed for at se mere af omgivelserne.

Der følger et gratis tre-måneders abonnement på Skype Worldwide Unlimited med disse telefoner.

Billig Nokia Lumia mobil? Se prisguide.

Med et enkelt klik har man mulighed for at skifte fra et almindeligt opkald til et videoopkald, mens man taler med folk i telefonen.

Lumia 730 Dual SIM og Lumia 735 kommer ligeledes på markedet globalt i denne måned. Begge med et 2.220 mAh-batteri, 8 GB intern hukommelse og 15 GB gratis lagring i skyen med OneDrive.

Lumia 730 Dual SIM forventes ikke at komme til Danmark, men det gør Lumia 735 med LTE/4G og trådløs opladning til en vejledende udsalgspris på cirka 1.600 kroner plus moms.