Nokia Lumia 920 test: Windows Phone-giganten på godt og ondt
_Det sociale og medierne_
Kontakter og sociale medier
Der er ikke sket så meget på den front i forhold til tidligere udgaver af Windows Phone. Det er let at hente al den kontaktinfo, man har på sin venner fra Facebook, Twitter, SIM-kort og e-mails ind i telefonen.
Ikke alle er tilhænger af den måde, som Windows Phone samler det hele, da det kan være lidt uoverskueligt at danne sig overblik over seneste opdateringer fra sociale medier.
Det kan vi godt være enige i.
Musik, video og spil
Lumia 920 fungerer naturligvis fint som musikafspiller. Musikmenuen er ikke så liret og fyldt med effekter som hos Android og iPhone, vi synes faktisk at den er pænere hos Windows Phone.
Lyden er fin gennem headset, men ikke på niveau med lyden i HTC Windows Phone 8X – hverken gennem headset eller de indbyggede højtalere.
Musikafspilleren i Nokia Lumia 920 er nem at arbejde med.
Skærmen på 4,5 tommer vil nok afholde de fleste fra at se film på den, men det har vi ingen problemer at gøre! Der er selvfølgelig langt op til fladskærmen derhjemme på 40 tommer, men det kan nu sagtens lade sig gøre.
Billedet står klart og skarpt på den flotte skærm på Lumia 920, så tøv ikke med at se i hvert fald tv-serier på den. Også korte YouTube-klip fungerer rigtig godt på den.
Videoafspilningen fungerer godt på 4,5 tommer Lumia-skærm.
Som spilmaskine er den flotte skærm selvfølgelig en fordel, men spiludbuddet er ret magert til Windows Phone, så er det en spilmaskine, du er ude efter, når du skal købe ny mobil, så er det ikke Lumia 920, du skal gå efter.
Når det kommer til indbyggede apps og softwareløsninger, er Nokia den producent, der helt klart har brugt mest krudt på at tilbyde en god pakke. Det vejer naturligvis tungt, indtil udviklingen af apps til Windows Phone er kommet mere i gang.
Samsung Ativ S vinder kampen om størst skærm, og HTC 8X er klart den smidigste Windows Phone 8-mobil på markedet i dag.
Men hvis du kan se bort fra den forholdsvis gigantiske formfaktor hos Lumia 920, er det definitivt den telefon, der tilbyder flest funktioner for pengene, af de aktuelle mobiler med Windows Phone 8.
Sidste nyt om iPhone
Næste kronologiske artikel om sagen finder du her. Redaktionen fulgte op på historien. Allerede d. 5/11/2012 kørte vi en opfølgning med artiklen; Så lækker er B&Os nye flagskib – Klik her for den påfølgende artikel.. Emnet er absolut ikke dødt. Klik her for at læse de seneste nyheder..