Nokia Lumia 925 test og pris: Forrygende smæk for skillingen
Meget er ens i Nokias forskellige Windows Phone-baserede telesoner. Grunden til det er jo, at grundforudsætningerne ofte er de samme, men alligevel lykkes det Lumia 925 at skille sig ud fra mængden.
Den udmærker sig i Lumia-familien såvel som i forhold til konkurrenternes telefoner.
Nokia Lumia 925: Kameraet
Der har været sagt meget om, hvorvidt Nokias valg af at gå over til Windows Phone var der bedste. Med Nokia Lumia 925 synes jeg, det kan mærkes, at Nokia uanset den diskussion helt klart har fået det bedste ud af situationen.
I Lumia 925 er det tydelig, hvilken merværdi man får. Kameraet er, som så ofte i Nokias mobiler, hovednummeret, og især appen Smart Cam. Du kan vælge den app som standard-app, hver gang du trykker på kameraknappen på siden af telefonen.
Jeg ville ikke vælge den, hvis det var mig, fordi appen ikke kan filme, men der er flere funktioner i appen, der alligevel gør den sjov og meget enkel at lave effekter med. Begynder vi med at se på den almindelige kamerafunktion, er det tydeligt, at præstationen i dårligt lys gør det meget svært at slå Lumia 925.
Billedet herover er taget i meget mørkt rum uden brug af blitz.
Billedet herover er taget med makrofunktionen slået til.
Der er stor forskel på de billeder, Nokia Lumia 925 kan tage i dårligt lys, og de tilsvarende, de største konkurrenter præsterer i samme situation. Klart til Lumia 925′ fordel.Vi arbejder på at have kamera-fight klar mellem Lumia 925, iPhone 5 og Galaxy S4, så I kan se, hvordan de klarer sig over for hinanden.
Nokias app til at tage panoramabilleder, hvor flere enkelte billeder sys sammen, er en af de få svagheder, vi finder ved kameraet.
Appen (for det er jo egentlig ikke kameraet i sig selv, der er problemet her) er dårlig til at finde næste billede og klarer panoramabilleder betydeligt dårligere end de fleste andre tilsvarende funktioner i konkurrenttelefonerne med andet styresystem.
Der er stor forskel på de billeder, Nokia Lumia 925 kan tage i dårligt lys, og de tilsvarende, de største konkurrenter præsterer i samme situation. Klart til Lumia 925′ fordel.
Nokia SmartCam er derimod en sjov og brugbar fætter til at tage anderledes billeder med. Her kan du lave actionfyldte billeder, eller fjerne personer, der bevæger sig ind i billedet. Det er også en app, og tager du billeder med det almindelige kamera, så kan man ikke fjerne personer fra billedet. Det havde været rigtig fedt, hvis det var en del af selve kameraet, og ikke bare en app.
Kameraet er blandt de bedste, vi har testet, og eftersom Nokias forgænger til Lumia 925 vandt vores sammenlignende kameratest sidst, skal man måske ikke være overrasket. Mere interessant er det måske, hvordan telefonen ellers klarer sig, for hvis man kender til Nokias gode præstationer med kameraet, har selskabet større udfordringer med at imponere os på andre områder.
Den bedste pris på Nokia Lumia 925? Pris forskelle på 71 procent.