Surface Book får 16 timers batteritid – og en høj pris

Surface Book kommer i en ny version med op til 16 timers batterilevetid og har en pris, hvor ikke alle kan eller vil være med.

Surface Book får 16 timers batteritid – og en høj pris

Microsoft kalder ikke overraskende den nye generation af Surface Book for den mest kraftfulde nogensinde – det bliver interessant, hvis producenterne på et tidspunkt gør deres flagskibe svagere for hver generation, der kommer…

Se også: De bedste nye funktioner i Windows 10

Surface Book med 16 timers batteritid

Men godt nyt er det i hvert fald, at batteriet loves at række til hele 16 timers brug – det er lang tid.

Den nye Surface Book kører med 6. generation af Intel Core i5 og Core i7 processor og har op til 1 TB hukommelse. RAM-mæssigt kommer den med op til 16 GB RAM. Microsoft kalder den selv for en arbejdsstation og den har da også kraft, saft og batteritid til at kunne få det prædikat.

Den har også masser af funktioner til at skrive, tegne og være kreativ med og kører med styresystemet Windows 10 Pro.

Se også: Surface Studio – ny super hybrid 

Skærm på 13,5 tommer

Surface Book har integreret bagbelyst tastatur, trackpad af glas og en skærm på 13,5 tommer, der kan hapse på og af.

Surface Book måler 232,1 x 312,3 x 13,0-22,8 millimeter og vejer 1,5 kilo.

Pris for Surface Book

Man skal grave temmelig dybt i lommerne for at få fat i den nye version af Surface Book – 1.499 dollars står den i for den billigste, godt 10.000 kroner omregnet direkte til danske kroner, mens den dyreste model i danske kroner koster cirka 16.400 kroner.

Surface Book er klar til bestilling til november i en række lande, der ikke er Danmark – en dansk lancering er ikke oplyst endnu af Microsoft.

Se også: Nyheder om Microsoft