microsoft surface pro 7

Microsoft: Surface Pro 7 er 3 gange mere kraftfuld end MacBook Air

Surface Pro 7 blev lanceret i går som Microsofts nyeste 2-i-1 laptop og den kommer faktisk til en startpris, der er lavere end på sidste års Surface Pro 6. Funktioner og specifikationer på Surface 7 Pro.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Surface Pro 7 – specifikationer og funktioner

Design og skærm 

Touch-skærmen er 12,3 tommer stor med 2.256 x 1.506 pixel og den nye laptop vejer 775 gram.

Der er indbygget et kickstand, så den kan stå af sig selv og det er muligt at bruge den med Microsofts Type Cover.

 

Processor, hukommelse og styresystem

Den kommer med Intels nyeste 10. generations processor – enten i3-1005G1, i5-1035G4 eller  i7-1065G7 – og med enten 4 GB, 8 GB eller 16 GB RAM. Man kan derudover vælge versioner med 128 GB, 256 GB, 512 GB eller 1 TB hukommelse. Microsoft forklarede selv under lanceringen af laptoppen, at den er tre gange mere kraftfuld end Apples MacBook Air.

Af indgange er der både USB-C og USB-A samt 3,5 mm jackstik og der er også MicroSDXC-kortlæser.

Styresystemet er naturligvis Windows 10 og der følger beskyttelse med Windows Hello-ansigtslogin med i enheden. Man kan bruges Microsofts Surface Pen med Surface Pro 7, men den skal købes separat.

Se også: Priser på de bedste laptops

 

Batteri og kamera

Batterilevetiden oplyses til at være 10,5 timer og man skulle kunne lade den op fra 0-80 procent på godt en time.

Kameraet på fronten er med 5 megapixel, der kan levere video i fuld HD, 1080 og bagkameraet er på 8 megapixel også med video i fuld HD. Der sidder to mikrofoner til samtaler, der oplyses at have lang rækkevidde.

Se også: Priser på Surface Pro

 

Pris og lanceringen

Man kan forudbestille Surface Pro 7 allerede nu og levering og rigtig salg træder i kraft den 22. oktober. Prisen på Surface Pro 7 starter fra 749 dollars for versionen med 4 GB RAM og 128 GB hukommelse. Man kan dog få op til 16 GB RAM og 1 TB hukommelse, men prisen på de større versioner er ikke oplyst endnu. Den danske pris starter fra 6.999 kroner.

Dermed er startprisen på Surface Pro 7 faktisk crika 1.100 kroner lavere end på Surface Pro 6, da den blev lanceret, men den mindste konfiguration, den kom i, var så også med i5 processor og 8 GB RAM.

Se også: Nyheder om Surface Pro 7