Lars Thomsen er ny administrerende direktør i Telenor
Telenor Danmark får ny administrerende direktør den 1. august. Her forlader Jesper Hansen rollen som CEO og i stedet tager Lars Thomsen over. Lars Thomsen kommer fra en rolle som Head of IoT og medlem af selskabets topledelse.
Han har også kendskab til det danske marked efter sin tid som Markedsdirektør i Telenor Danmark. Han beskrives som en “stærk kommerciel profil”.
Ny CEO i Telenor har gjort selskabet sundt
”Telenor Danmark er lykkes med at eksekvere på en målrettet strategi om at effektivisere forretningen, sideløbende med at både kundetilfredsheden og lønsomheden er gået op, og virksomheden står i dag stærkt. Gennem et fortsat fokus på effektivisering, automatisering og udvikling af kunderejsen er målet at levere sund vækst på top- og bundlinje via øget kundetilfredshed og nye services,” siger Lars Thomsen.
Bestyrelsesformand for Telenor Danmark, Jukka Leinonen, roser Lars Thomsen og forklarer, at han har stor erfaring med det danske marked og kommer med indsigter fra Telenors øvrige markeder og nye produktområder som IoT. “Det er værdifulde erfaringer og indsigter, der kan være med til at bringe Telenor Danmark videre og kapitalisere på den transformation, som forretningen de seneste år har gennemgået. En transformation, der har været flot orkestreret og drevet af Jesper Hansen, og som gør, at Telenor Danmark i dag står på et sundt fundament, og er klar til at vækste forretningen yderligere”.
Se også: Sammenlign priser på Telenors abonnementer
Jesper Hansen får ansvar for Nordic Hub
Nuværende administrerende direktør Jesper Hansen forbliver i koncernen. Han rykker over i en ny stilling med ansvar for at opbygge og lede en ny Nordic Hub.
Denne hub har som formål at forfølge yderligere vækstmuligheder i Norden gennem best practice sharing, bedre udnyttelse af fælles ressourcer og skalering af innovative produkter og løsninger til gavn for alle fire lande og deres slutkunder.
Se også: Nyheder om Telenor