3 giver dobbelt op på data de næste fire måneder
Privatkunder hos teleselskabet 3 med et Fri Tale-abonnement får fordoblet mængden af data i deres abonnement i fire måneder fra den 16. maj. Det er der en særlig årsag til. Hos 3 forudser man nemlig, at et stigende dataforbrug blandt kunderne efter landets nedlukning vil fortsætte hen over sommeren.
3 fordobler mængden af data i fire måneder
Efter myndighederne lukkede Danmark i marts og bad danskerne om at blive hjemme, steg dataforbruget blandt kunderne hos teleselskabet 3 med 40 procent. Det fik 3 til at halvere priserne på tilkøb af ekstra data som en midlertidig løsning.
Nu vurderer 3, at kunderne på grund af coronakrisen og landets tilstand fortsat vil bruge mere data end normalt hen over sommeren. Derfor fordobler 3 mængden af data i alle Fri Tale-abonnementer i de næste fire måneder.
Se også: Find priser på mobilabonnementer hos 3
Tilbringer sommeren i Danmark – og bruger mere data
”Mange danskere bliver givetvis hjemme denne sommer. Derfor kommer de nok til at streame og surfe mere online end normalt. Vi vil som altid gerne gøre det nemt og bekymringsfrit at være kunde hos 3, og derfor er vi glade for at kunne tilbyde denne datafordobling, så kunderne ubekymret kan bruge løs af data kvit og frit,” siger David Elsass, der er direktør for privatmarkedet hos 3.
Kunderne hos 3 har den ekstra data i Fri Tale-abonnementerne til rådighed i perioden 16. maj til 15. september 2020. Fordoblingen sker automatisk og ophører også automatisk i september. Tilbuddet gælder både nye kunder og eksisterende kunder, som opretter Fri Tale-abonnementer.
YouSee har også netop gjort deres hoser grønne over for sine kunder. De har dog ikke kun fordoblet datamængden, men ganske enkelt givet fri data til og med september på alle deres abonnementer som et sommertilbud. Se abonnementer med fri data hos YouSee.
Se også: Nyheder om 3