CEO Allison Kirkby forlader Telia Company
Telia Company oplyser, at koncernchef og administrerende direktør Allison Kirkby har besluttet at forlade selskabet for at tiltræde stillingen som administrerende direktør for BT Group Plc.
Telia Companys bestyrelse har modtaget Kirkbys opsigelse og har indledt en søgeproces efter en ny administrerende direktør. Allison Kirkby vil forblive i sin rolle som Telia Companys President og CEO indtil senest 31. januar 2024.
Se også: Mobilabonnement hos Telia
Ked af at hun stopper
Lars-Johan Jarnheimer, Telia Companys bestyrelsesformand, forklarer, at Allison Kirby har fungeret i en vigtig og udfordrende tid i Telias historie.
“Hun har haft en positiv og varig indflydelse gennem et utrætteligt fokus på at drive en klar vækstdagsorden, digitalisering af vores drift og øget enkelhed i hele organisationen. Bestyrelsen og jeg beklager, at Allison har valgt at forlade virksomheden, men vi ønsker hende held og lykke i hendes fremtidige karriere”.
Lars-Johan Jarnheimer er “meget glad” for, at Allison bliver i sin nuværende stilling indtil senest 31. januar 2024, da det er med til at sikre, at selskabet holder momentum i eksekveringen af strategien, mens bestyrelsen starter rekrutteringsprocessen for at finde den nye CEO for Telia.”
Se også: Find de billigste abonnementer
BT skal reducere arbejdsstyrken med 52.000
Allison Kirkby tiltrådte som Telia Companys President og CEO den 4. maj 2020. Hun har ledet virksomheden gennem en periode med store forandringer og implementeret en ny strategi med fokus på Norden.
Kirkby startede sin karriere inden for telekommunikation i 2010 hos Virgin Media, før hun blev CEO hos TDC i Danmark og Tele2 Group, inden hun kom til Telia.
I 2019 blev hun også eksternt bestyrelsesmedlem hos BT og har samme rolle hos Brookfield Asset Management.
BT er i gang med en betydelig omkostningsreduktion med planer om at reducere sin arbejdsstyrke på 130.000 med 40 procent inden 2030 – det svarer til 52.000.
Se også: Nyheder om teleselskaber