Pristjek: Er Oisters tilbud på mobilt bredbånd med 1.000 GB data godt?
Mobilt bredbånd bliver løbende et bedre og bedre alternativ til almindeligt fast bredbånd og den helt store fordel er, at man kan tage nettet med sig på farten og derved få mest muligt ud af ens bredbåndsabonnement. Flere teleselskaber satser på mobilt bredbånd og et af dem er Oister og vi ser her nærmere på deres tilbud, som der lige nu kører reklamer for på tv. Spørgsmålet er nemlig, om det er pengene værd.
Dækning over det meste af Danmark
Med bredbånd fra Oister får man internet, som man kan tage med overalt i Danmark. Oister bruger 3’s netværk og 3 har netop indgået en aftale med TDC om at bruge TDC’s netværk, når 3’s eget netværk ikke dækker – og det er 4G-netværket, vi taler om. Det betyder et godt skridt i den rigtige retning, når vi taler dækning for Oister.
I følge Oister selv skulle de dække 98 procent af den danske befolkning med 4G og det med hastigheder på 17-71 Mbit/s til download og 5-43 Mbit/s til upload. Download dækker over, når man er på nettet og henter informationer, for eksempel læser nyheder på nettet, går i netbank, streamer musik og film og gamer.
Upload er til, når du sender mails, lægger videoer på Facebook, Instagram eller YouTube og så videre.
Hastigheder på 17-71 Mbit/s rækker fint til en familie på fire, hvor der kan være gang i streaming på 3-4 enheder på samme tid, også selvom det er video og musik, der streames. Upload-hasigheden er langsommere, men for stort set alle vil det alligevel være helt fint, da det er sjældent, at flere i en familie uploader store filer på samme tid.
Se også: Mobiltelefoner med hurtigt internet
1.000 GB data om måneden – er det nok?
Oisters tilbud på mobilt bredbånd indeholder 1.000 GB data om måneden. Hvad svarer det til oversat til noget mere konkret?
En Netflix-video, der streames i HD-kvalitet, bruger cirka 3 GB i timen. Det vil sige, at du kan streame cirka 333 timers Netflix om måneden med 1.000 GB data. Ser du Modern Family, der varer cirka 20 minutter per afsnit, kan du altså se cirka 1.000 afsnit om måneden.
De fleste tv-serier varer typisk omkring 45 minutter, hvilket svarer til cirka 400 afsnit om måneden. Med andre ord vil 1.000 GB data række utrolig langt og mere end rigeligt for stort set alle familier.
Bruger man mere end de 1.000 GB data, der er inkluderet, inden månedens udgang, spærres der ikke for abonnementet – hastigheden sættes ned til 512 Kbit uden at det koster ekstra. Med den slags hastigheder kan man dog kun læse nyheder på nettet – uden at få vist billeder, læse og sende mail og videre i den dur. Alt der har med streaming at gøre vil ikke være muligt.
Se også: Find billigt mobil bredbånd
Pris og binding
Prisen på Oisters mobile bredbånd med 1.000 GB data om måneden er på 220 kroner om måneden. Man binder sig for minimum seks måneder.
Til stort set alle bredbåndsabonnementer, hvad enten det er fast bredbånd eller mobilt bredbånd, følger der en wifi router med, så længe man er abonnent og det er også tilfældet med Oisters tilbud. Der er tale om en 5Ghz wifi router, nemlig Huawei B525. Den kan håndtere op til 64 brugere på samme tid. Huawei B525 er ikke en router, man lige stikker i lommen og tager med sig til stranden eller parken. Den skal nemlig have strøm og kører ikke på batteri.
Den er derfor oplagt at have derhjemme, på kontoret, i sommerhuset eller i campingvognen.
Er Oisters tilbud på mobilt bredbånd godt?
Grundlæggende er 1.000 GB data om måneden til 220 kroner om måneden og med hastigheder på minimum 17 Mbit/s rigtig godt. Mange udbydere af almindeligt fast bredbånd har priser, der starter fra godt 200 kroner for hastigheder fra 10 Mbit/s.
Almindeligt bredbånd har dog ingen begrænsning på antallet af GB data, man kan forbruge om måneden, men 1.000 GB data vil for stort set alle familier svare til frit forbrug af data. Det er dog en rigtig god idé at sikre, at der er 4G-dækning der, hvor du bor og der, hvor du har tænkt dig at bruge dit mobile bredbånd.
Så summeret op: Bliver du fristet af Oisters tilbud på mobilt bredbånd med 1.000 GB data om måneden og dækningen er god, så virker Oisters faktisk til at have et godt tilbud på bredbånd. Læs mere om trådløst Internet hos Oister.
Her på mobil.nu vil vi fremover løbende lave denne type pristjek på tilbud fra mobilproducenter og teleselskaberne for at vurdere, om det er tilbud, der er pengene værd.
Se aktuelle priser & tilbud ved Oister – Telepristjek.dk
Tjek aktuelle priser & tilbud hos Oister – Telepristjek.dk
Se aktuelle priser på mobilabonnementer & bredbånd – Telepristjek.dk
Find Danmarks billigste teleselskab – Telepristjek.dk
Bliv klogere på Oister – Telepristjek.dk
Telia er aktuel med gode priser og hastigheder på bredbånd
Opdateringer på sagen
Efterfølgende kom der mere om sagen. Steen Jørgensen fortsatte historien. d. 22/11/2018 fulgte vi artiklen op med sagen; Test og anmeldelse af Huawei MediaPad T5 – billig og tilstrækkelig – Klik her for at læse den påfølgende artikel.. Temaet er stadig aktuelt. Klik her for at læse seneste nyt..