Telebutikker åbner igen på mandag – men ikke i storcentre

De danske telebutikker åbner igen som følge af den nye genåbningsplan i Danmark. Det bliver dog kun strøgbutikkerne, der åbner.

Telebutikker åbner igen på mandag – men ikke i storcentre

På mandag den 1. marts slår de danske teleselskaber igen dørene op en række af deres fysiske butikker. Det drejer sig om strøgbutikkerne, mens forretningerne i landets storcentre forbliver lukkede indtil videre.

Telebutikker åbner igen i Danmark

Det oplyser både Telia, 3 og Telenor i en mail til mobil.nu. Vi har ikke hørt fra YouSee endnu, men vi formoder, at de også åbner deres fysiske strøgbutikker på mandag.

Genåbningen af teleselskabernes fysiske butikker sker som følge af regeringens plan for en begrænset genåbning af Danmark. Så bliver det igen muligt at få personlig betjening af butiksmedarbejdere, der kan rådgive om alt fra mobilabonnementer og telefoner til udstyr, bredbånd, tv-produkter med mere.

Blandt andet Telia oplyser, at de også forlænger fristen for at bytte julegaver til udgangen af april 2021.

Se også: Teleselskaber med bedste mobildækning

Følge retningslinjerne for en sikker genåbning nøje

Butikkerne vil følge retningslinjerne for en sikker genåbning nøje. Det tilladte antal kunder i de enkelte butikker vil fremgå ved indgangen og samtidig vil der være fokus på brug af afskærmning og håndsprit. De butiksansatte vil også mundbind eller visir og evt. handsker, og kunderne skal ligeledes benytte mundbind.

Telebutikkerne i landets storcentre forbliver lukkede indtil videre, da de øvrige corona-restriktioner er forlænget til 5. april.

Se også: Nyheder om teleselskaber