Foldbar telefon fra TCL har tre skærme på 10 tommer i alt

TCL er måske ikke umiddelbart et selskab, der siger os så meget, men det er dem, der har licens til at producere BlackBerry-enheder, og desuden er de meget interesserede i at hoppe med på trenden med foldbare telefoner. De har vist foldbare prototyper frem, de har fortalt og gjort ved allerede siden begyndelsen af 2019.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Vi har set de hængsler, de har som noget af det helt grundlæggende ved deres udvikling, og nu har de præsenteret et nyt og unikt design af en foldbar telefon. Der er ikke tale om en decideret model, men snarere et koncept.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

TCL med folde-mobil med tre skærme

Der er intet modelnavn, ingen lanceringsdato. Men den har to hængsler, der folder den store skærm på 10 tommer sammen på harmonikavis. I stil med Huaweis Mate X er skærmen i ét stykke, men den kan altså foldes hele to gange, så den bliver til tre skærme.

Folder man den ud, har man en enkelt skærm på 10 tommer, men den kan altså foldes sammen både en og to gange, så man kommer ned på en almindelig telefonskærm. Det giver mange muligheder og potentiale for at kunne nyde underholdning eller arbejde.

Se også:  Telefoner med store skærme

 

Viser mere frem på MWC 2020

Det er CNET, der har fået lov at se nærmere på TCL-telefonen. Det er som nævnt ikke en fungerende telefon, men en smagsprøve på, hvad der er muligt at gøre. Det betyder ikke, at det er noget, vi kommer til at se på markedet foreløbig – eller overhovedet. TCL har først lige sendt deres første telefon under eget navn – TCL Plex – på gaden i september.

I den forbindelse fortalte de dog i et interview med Digital Trends, at de ville være klar til at tale om foldbare telefoner ved MWC 2020 i februar næste år. Derudover vil de formentlig have flere detaljer om skærmteknologien klar til præsentation ved CES 2020 i begyndelsen af 2020.

Det betyder med andre ord, at vi ikke nødvendigvis behøver vente så længe på at se prøver på kommende TCL-produkter. Det er som nævnt noget ganske specielt med en foldbar telefon, der folder som en harmonika.

Se også:  Find priser på mobiltelefoner

Flere mobilproducenter på vej med folde-mobiler

TCL har tidligere vist andre foldbare designs med et enkelt hængsel som endnu en producent, der eksperimenterer med dette. Den næste i rækken til at vise en foldbar telefon bliver formentlig Motorola. Det forventes, at de har en vertikalt foldbar telefon at vise ved et event 13. november.

Også Xiaomi har sendt teasere ud med et foldbart design. Microsoft er også med på toget med deres Surface Duo med dobbelt skærm. Galaxy Fold og Mate X er med andre ord kun begyndelsen.

Samsung var først ude med en folde-mobil med Galaxy Fold. Den fik en skidt start i april og måttes hurtigt trækkes tilbage, men den kom fornylig ud på det danske marked i opdateret version og det er en rigtig god telefon. Læs vores test af Samsung Galaxy Fold og se, hvorfor konceptet med foldeskærme faktisk er uhyre interessant.

Se også: Nyheder om foldbare telefoner