Lækkede billeder sladrer om fancy Motorola Moto E6 Play

Motorola Moto E6 Play ser ud til at få et design, der er betydeligt mere lækkert end hidtil på en mobil fra Motorolas E-serie.

Lækkede billeder sladrer om fancy Motorola Moto E6 Play

Motorolas E6-serie handler mest om, at telefonerne skal være til at betale og går derfor på kompromis med en del. Det gælder både de bedste funktioner, konstruktion og som så ofte med billigere Android-telefoner også æstetikken.

 

Motorola Moto E6 Play med mere lækkert design

Nye lækkede animerede billeder, der er blevet opsnappet af den tyske hjemmeside Mobielkopen, sladrer dog om, at E6-serien kan få et nyt medlem i en mere visuelt moderne variant, nemlig E6 Play.

De nye billeder antyder altså, at der måske alligevel kommer en E6 Play. Telefonen, vi ser på billederne, ser ud til at være i 18:9-format og har Micro USB-opladningsstik samt 3,5 mm-stik. På de punkter adskiller den sig fra E6 Plus. Også placeringen af kameraet og det faktum, at det ikke ser ud til at være et dual-kamera, tyder også på, at der faktisk er tale om en E6 Play.

Hvordan det end forholder sig med det, er telefonen på billederne flere kategorier over de øvrige E6-telefoner, når det gælder design. Den blanke bagside giver et stort løft, især når der er tale om en så billig telefon.

Se også: Priser på Motorola mobiler

 

Får lav pris

Standardversionen af E6 til en pris på 149 dollars kom i sommer og hører absolut til blandt de billige Android-telefoner. Prismæssigt placerer den sig lige under Moto G7 Play.

I modsætning til 2018s E5-serie kom E6 ikke i tre varianter med det samme. Der var en standard E6 og senere en E6 Plus, men ingen E6 Play. E6 Plus kom desuden kun ud i Europa og Sydamerika.

Se også: Nyheder om Motorola