Lynopladning: Hvor hurtigt kan Motorola Moto G6 Plus lade op?
Motorola Moto G6 Plus har lynopladning, men hvor hurtig kan man egentlig lade den op med den medfølgende oplader? Vi tester, hvor lang tid man skal bruge på at lade Motorola Moto G6 Plus op.
Motorola G6 Plus har batteri på 3.200 mAh, hvilket er okay for en mobil som denne og det er i hvert fald kraftigere end i mobiltelefoner som dyrere Samsung Galaxy S9, iPhone X og Sony Xperia XZ2. Der er dog stadig noget op til baterimesteren blandt high end mobil, Huawei P20 Pro (og sådan set også Mate 10 Pro og Mate 9 Pro, også fra Huawei).
Motorola Moto G6 Plus understøtter lynopladning og der følger en lynoplader med i æsken – det er rigtig fint, at der er lynoplader med så billig en mobil som Moto G6 Plus faktisk er med sine 2.300 kroner. Der er en lidt skæv tendens til, at de helt nye telefoner faktisk oplader langsommere end generationen før, så telefoner som Galax9 S9 og OnePlus 6 lader ikke ekstremt hurtigt op som deres forgængere. Derfor kan det sagtens være, at en langt billigere mobil som Moto G6 Plus kan følge med dens dyrere konkurrenter.
Se også: Sammenlign priser på Motorola Moto G6 Plus
Test af lyn opladning på Motorola Moto G6 Plus
Vi lod telefonen løbe helt tør for batteri og satte den så til at lade op med wifi og data koblet fra. Vi noterede løbende, hvor mange procent telefonen var ladet op efter 5, 10, 15, 30 og 60 minutter og endelig holdt vi så øje med, hvor lang tid den skulle bruge på at lade 100 procent op.
Herunder kan du se, hvor lang tid vi skulle bruge på at lade Motorola Moto G6 Plus op med batteri på 3.200 mAh:
5 minutter: 8 procent
10 minutter: 15 %
15 minutter: 21 %
30 minutter: 40 %
60 minutter: 75 %
1 time og 44 minutter: Fuldt ladet op – 100 procent ladet op:
Moto G6 Plus har en jævn og okay hurtig opladning fra start til slut og den bruger knap 1 time og 45 minutter på at lade op. Det er cirka 10-15 minutter langsommere end det, de nyeste topmodeller præsterer, så det er faktisk helt i orden for en mobil til 2.300 kroner.
Se også: Mobiltelefoner med lyn hurtig opladning
Galaxy S8 stadig hurtigst
Sidste års Samsung Galaxy S8 har batteri på 3.000 mAh og den kunne vi lade fuldt op fra 0-100 procent på 1 time og 17 minutter – dermed er den hurtigst om at lade fuldt op, når man kun ser på tiden. Galaxy S8 har også lynopladning og lynoplader, der følger med i boksen.
Set i forhold til batterikapacitet er Huawei P20 Pro dog stadig hurtigst, da den med batterikapacitet på 4.000 procent har 25 procent kraftigere batteri end S8, men den bruger kun 12,5 procent længere tid på at lade helt op sammenlignet med S8.
Se også: Test af Motorola Moto G6 Plus