Moto X5 får 18:9 skærmformat og dual front kamera
Det ser ud til, at Motorola er ved at gøre klar til deres næste telefon – Moto X5. Og det er ikke småting, vi taler om. Men også en iPhone X-ligende notch. Her præsenterer vi alt, vi indtil videre ved om Moto X5.
Lenovo har ladet Moto Z-serien overtage flagskibsrollen efter Moto X-serien, men det betyder ikke, at X-telefonerne er noget hø. Det er telefoner, der er værd at tjekke ud, hvis man er på jagt efter en ny, der er god til prisen – i hvert fald er Moto X4 en rigtig glimrende telefon til omkring 3.000 kroner.
Se også: Priser på Moto X4
Rygter om Moto X5
Faktisk har de ret fede funktioner, og skal vi tro rygterne om deres næste model, der går under arbejdsnavnet Moto X5, gælder det samme for den. Det er ikke meget, vi officielt ved om Moto X5, men vi har da en række rygter, der fortæller os flere ting.
Designmæssigt kan der være lidt nyt på vej til X-serien. Ser vi på et billede, der lækkede ud til Droid-Life, kan vi se en notch a la iPhone X i toppen af skærmen. På hver side af den er der statusikoner. Vi kan dog ikke sige noget om, hvor notifikationer dukker op, eller hvad dette betyder for softwaren generelt.
Skærmen får dog rundede hjørner, og den skulle efter sigende være 5,9 tommer i 18:9-forhold og FHD+ opløsning.
Se også: Anmeldelse af Moto X
Moto X5 kan få ansigtsgenkendelse
Vi har allerede hørt det i rygter om Moto Z3, og det samme lader til at gælder for X5 – ingen fingeraftrykslæser. Om det betyder, at Lenovo har kastet sig over ansigtsgenkendelse, må vi vente at se, for det taler rygterne ikke noget om.
En anden mulighed er, at fingeraftrykslæseren er lagt ind i skærmen, som også Vivo har planer om at gøre.
Se også: Bedste priser på de bedste Moto mobiler
Dual kamera på fronten
Til gengæld har X5 dual kamera på forsiden. Man finder også en navigationsknap på forsiden – men ifølge Droid-Life-rygterne kan man formentlig skifte den ud med de tre standardmæssige navigationsknapper, Androidtelefoner ofte har.
Der er også en tekst til de her billeder, og ifølge den får Moto X5 også Moto XP’s, der betegnes som Motos Smart AI. Hvad det dækker over, ved vi ikke noget om endnu, men det kan jo være en egen digital assistent, der i så fald bliver konkurrent til Google Assistant.
Se også: De bedste Motorola mobiler til prisen
Mellemklasseprocessor
Når det kommer til specifikationerne, ved vi heller ikke ret meget. Sidste år havde årets X-model Snapdragon 630 som processor. Den processor er der ikke spor galt med, men det er en mellemklasse processor. Nu er X-modellerne jo ikke flagskibe længere, så mon ikke det også bliver en mellemklasse processor, der kommer i den næste X-model?
Formentlig bliver processoren parret med enten 3 eller 4 GB ram og omkring 64 GB hukommelse, men det er bare gætværk fra vores side. Nu må vi bare vente og se, hvad der sker.
Pris og salgsstart
Moto X4 kom på markedet til omkring 3.000 kroner og vi forventer, at Moto X5 får samme prisleje – måske lidt højere, men ikke meget. Lnaceringstidspunkt er ikke nævnt endnu, men da den ikke er lanceret endnu en Q2-lancering og salgsstart være aktuel.
Billedet øverst i artiklen er af Moto X4 og ikke Moto X5.
Se også: Rygter om Moto X5