Motorola Edge Plus: Endelig en premium-model fra Motorola
Motorola har længe leveret høj kvalitet og lave priser i low- og midend segmentet, men vi har samtidig gået og sukket efter en premium-mobil med det velkendte Motorola-logo på. Det ser nu endelig ud til at ske – i hvert fald siger rygterne nu, at Motorola Edge Plus er på vej med rigtig gode specifikationer.
Motorola Edge Plus – specifikationer og funktioner
Først og fremmest er skærmen på 6,67 tommer med fuld HD-opløsning. Andre topmodeller har 2K-opløsning, men vi har set masser af skærme på denne størrelse, der har vist, at fuld HD-opløsning er rigeligt til at give en skarp skærm.
Skærmen er med 90 Hz refresh opdatering og burde derfor give et mere flydende billede under brug sammenlignet med mobiltelefoner med 60 Hz opdatering – de fleste telefoner har 60 Hz opdatering. På billedet kan man se, at skærmen buer ved kanterne.
På bagsiden finder vi et kamera-setup med tre kameraer plus måske også et time of flight kamera (ToF). Indmaden er Android 10 og følger Motorola sit vante spor, så vil der være tale om en praktisk talt helt ren udgave af Android med kun meget få tilføjelser. Det oplyses, at Motorola Edge Plus får Snapdragon 865 med 8 til 12 GB RAM samt 128 GB intern hukommelse.
Også 5G skulle den blive udstyret med.
Batteriet oplyses at blive på hele 5.170 mAh. Med en ren udgave af Android 10 er der med andre ord lagt op til rigtig fin batteritid på Motorola Edge Plus.
Se også: Find bedste Motorola mobil
Pris og tilgængelighed
Hverken pris eller tilgængelighed er oplyst endnu og Motorola Edge Plus er heller ikke bekræftet endnu fra Motorolas side. Vi forventer dog, at den bliver lanceret i løbet af andet kvartal.
Prisen på Edge Plus kan vi kun gisne om, men da Motorola har været meget aggressive på prisen de sidste 2-3 år, kan vi godt sætte næsen op efter en meget skarp pris på deres første premium-mobil – i hvert fald sammenlignet med andre nye opmodeller fra for eksempel Samsung.
Se også: Nyheder om Motorola